Vi skal bruge en ny IT-supportelev i Slagelse, er det dig?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Drømmer du om at blive en del af en anderledes og spændende arbejdsplads? Vil du være en del af et superfedt IT-supportteam med højt humør og tæt samarbejde? Så er det nu, du skal gribe muligheden og søge denne elev stilling hos os.

Om os

Vi er Lokal IT Servicecenter, beliggende på Antvorskov Kaserne i Slagelse. Vores afdeling består af 18 engagerede og dygtige IT-medarbejdere. Ud over supportopgaver varetager vi driften af det lokale internetnetværk, herunder klargøring, opsætning, administration af IT-udstyr, mobiltelefoner og AV-udstyr.

Du vil arbejde sammen med kollegaer på Almegaard Kaserne på Bornholm og Flådestation Korsør. Vi lægger stor vægt på faglig og personlig udvikling og tilbyder en høj grad af frihed under ansvar. Vi opfordrer altid hinanden til at tilegne os ny viden og dele den. Vores afdeling har en flad struktur, hvor vi hylder professionelisme, faglighed og godt humør.


Om stillingen

Som IT-Supportelev vil du veksle mellem undervisning på en erhvervsskole og praktik på dit praktiksted. Dette giver dig mulighed for at tilegne dig de praktiske færdigheder og faglige evner, der kræves for at blive en dygtig IT-Supporter. Du vil indgå i det lokale Servicedesk team, hvor vi yder daglig support, foretager fejlfinding og fokuserer på at give vores kunder den bedste support, så de kan udføre deres arbejde. I starten vil en del af din tid være dedikeret til oplæring, men med tiden vil du blive specialist i fejlsøgning og tilretning af Forsvarets mange forskellige applikationer.

Om dig

Vi forventer, at du har afsluttet folkeskolens 9./10. klasse. Det er ønskeligt, hvis du allerede har gennemført Grundforløb 2 på Data- og kommunikationsuddannelsen med et tilfredsstillende resultat eller har planer om at gøre det inden start.
Du vil trives hos os, når du viser ansvarlighed og leverer kvalitet. Dette er en vigtig værdi i Forsvaret. Det kræver, at du lægger energi i din uddannelse og er en engageret og initiativrig person, der nyder at samarbejde med andre.

Derudover vil du skabe værdi hos os, når du:
· Ønsker at blive en dygtig supporter, der løser opgaverne servicemindet og samvittighedsfuldt
· Er nysgerrig og engageret af natur
· Er villig til fortsat at lære og implementere ny viden, så du løbende udvikler dig


Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Det statslige område (OAO-S-fællesoverenskomsten). Organisationsaftale for Håndværkere og teknikere.

For dig under 25 år bliver din startløn udregnet på baggrund af eventuel tidligere uddannelse og erfaring, men vil minimum udgøre 11.926,59 kr. pr. måned. Er du fyldt 25 år udgør din løn 20.673,31 kr. pr. måned. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Beløbet er beregnet i oktober 2023 niveau.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes, og opretholde sikkerhedsgodkendelsen, under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Vil du vide mere om uddannelsen, er du velkommen til at kontakte Leder/IT Brian Larsen, på telefon 72 83 55 01.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår kan du kontakte
Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Liv Malene Rasmussen, på telefon 7281 9454.

Sådan søger du
Søg stillingen via linket. De dokumenter du som minimum skal uploade er, din motiverede ansøgning, dit CV, folkeskolens eksamensbevis, Grundforløbsbeviset fra den tekniske skole og eventuelt et realkompetencebevis.

Er du 25 år eller derover, skal du huske at vedhæfte et realkompetencebevis. Hvis ikke du har en realkompetencevurdering, kan du få udarbejdet denne på en skole, som udbyder uddannelsen.
Hvis du ikke kan nå at få udarbejdet en realkompetencevurdering, kan du tage den med til en eventuel samtale, alternativt kan skolen udarbejde en til en mulig ansættelse.

Ansøgningsfristen er den 11. februar 2024
Forventet tiltrædelse den 1. april 2024 eller efter aftale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet, og vi administrerer op mod 10 milliarder kroner årligt af det samlede forsvarsbudget. Vi har ansvaret for det samlede forsvar og beredskabs materiel- og IT-systemer, så det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer alt materiel og IT lige fra kampvogne, krigsskibe og kampfly til computere, kabler og knapper.
Vi er ca. 2.500 civile og militære medarbejdere fordelt over hele Danmark, og vores hovedkvarter ligger i Ballerup.
Du kan læse om Forsvaret og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse på www.forsvaret.dk og www.fmi.dk eller find os på IG: @fmi_dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Antvorskov Kaserne, Charlottedal Alle , 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5970277

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet