BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du sygeplejerske og er du klar til at prøve kræfter med ledelsesdisciplinen?
Vil du gerne arbejde med relations-dannelse, Recovery og aktiv patientinddragelse samt være med til at skabe en meningsfuld og lærerig hverdag for langtidsindlagte retspsykiatriske patienter?
Så er det dig, vi står og mangler som vores assisterende oversygeplejerske!
Det nye afsnit på Sikringen åbner for patienter omkring den 1. december 2024. Inden den første patient kommer, skal der ansættes medarbejdere, som er trænede og klar til at give patienterne den gode pleje og behandling, som Sikringen er kendt for.
Igennem det sidste halve år er der pågået et forberedende arbejde i afdelingen, for at sikre, at ”motorvejen” for den videre proces er lagt ud. Det er denne motorvej du skal ud på sammen med os. Det er vigtigt for afdelingen, at den vanlige sikre drift i de øvrige afsnit fortsætter, selvom der er et stort fokus på det nye.
Dine arbejdsopgaver
Din primære opgaver bliver at lære ledelsesdisciplinen i tæt samarbejde med oversygeplejersken. Det betyder, at du f.eks. skal varetage uddelegerede selvstændige ledelsesopgaver i forhold til drift, personale og udvikling, naturligvis under supervision af oversygeplejersken. Det er også en del af din arbejdsdag, at du deltager i patientbehandlingen og agerer rollemodel for god klinisk praksis.
Du er med til at understøtte kvaliteten i arbejdsgange og –processer i overensstemmelse med afsnittets opgave, herunder sikre, at rammerne for et godt arbejdsmiljø er på plads.
Du vil bidrage med rekruttering og ansættelse af medarbejdere – og være med til ”at sætte holdet”, samt starte ibrugtagningen af et nybygget afsnit sammen med en nyansat medarbejdergruppe i samarbejde med oversygeplejersken og den ledende overlæge.
Som assisterende oversygeplejerske vil du få mulighed for at præge den allerede høje faglige udvikling i afdelingen i samarbejde med et bredt og stærkt tværfagligt team, som kommer til at bestå af social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, socialrådgivere, læger, pædagoger, lægesekretærer, psykologer, fysio- og ergoterapeuter og farmakonom. Du indgår i planlægningen af patientforløb i samarbejde med læger og det øvrige team.
Ansvars- og kompetenceområde
Din erfaring kan se forskellig ud, men du skal have lyst til at kaste dig ud i nye opgaver med nysgerrighed og gå på mod, både når det gælder opgaverne, der knytter sig til den kliniske hverdag og til ledelse.
Du er uddannet sygeplejerske med interesse for psykiatri og gerne med erfaring fra specialet. Du har interesse i at dygtiggøre dig fx ved at deltage på relevant uddannelse. Måske har du snuset til ledelse tidligere, men dette er ikke et krav.
Anciennitet og tidligere ansættelsesforhold vil indgå i en samlet vurdering, men er ikke altafgørende. Vi er fagligt stærke, og kan derfor klæde dig på til opgaven, men vi forventer, at du er bevidst om egne grænser, og at din menneskelige ”rygsæk” er gearet til arbejdet på et retspsykiatrisk afsnit.
Din profil
- Dansk autorisation som sygeplejerske
- Et højt sygeplejefagligt engagement og lysten til at lære det retspsykiatriske speciale at kende.
- Viden om og evne til udvikling, implementering og fastholdelse af kvalitet i sygeplejen
- Evt. specialuddannelse i psykiatriske sygepleje eller andet relevant
- Lyst til videreuddannelse/efteruddannelse mhp. udvikling af lederkompetencer
- Du har interesse for relationsarbejde, særligt der hvor det er svært.
- Du sætter dine faglige kompetencer i spil og er med til at understøtte udviklingen i afsnittet
- Du støtter op om vores tværfaglige samarbejde og aktivt tager del i teamarbejdet
- Du er opsøgende på ny viden og formidler den videre til dine kolleger
- Pædagogisk erfaring – gerne ledererfaring
- Erfaring med koordinering, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
- Solid faglig ballast, med vilje til samarbejde og problemløsning
- Du kan bevare ro og overblik
- Du kan være handlekraftig og bevare motivationen
- Du kan prioritere og uddelegere arbejdsopgaver
- Du er villig til vedligeholdelse af kompetenceområde og ledelsesmæssig udvikling
- Du bidrager til arbejdsglæde og det gode humør
Hvad tilbyder vi, hvis du griber chancen?
Et job, hvor du får mulighed for at være med til at etablere et afsnit op fra bunden.
Vi løfter en vigtig samfundsopgave, og vi er stolte, af det vi laver.
Vi har et stærkt sammenhold, en høj trivsel. Det er vigtigt for os, at vi også har det sjovt, når vi er på arbejde.
Faglig udvikling er vigtig, og vi har et stort fokus på undervisning og kompetenceudvikling.
Derfor opfordrer vi dig til aktivt at deltage i faglige udviklingsaktiviteter, og sørge for løbende opdatering af dine kompetencer for at sikre, at du altid er på forkant med den nyeste viden og praksis.
På Sikringen er sikkerhed er noget vi sætter højt på dagsordenen. Vores topmoderne sygehus gør det muligt, at skabe meget sikre og trygge rammer for både patienter og personale.
Hos os får alle medarbejdere 16 hele dages sikkerhedsuddannelse - fordi sikkerhed og god patientpleje er det vigtigste for os.
- Vi bruger ingen eksterne vikarer
- Vi har fuld lægebemanding
- Vi har stærkt kollegialt sammenhold
- Vi har nedbragt tvang med over 50% på 2 år
Vi tilbyder også:
- Fast tilrettelagt intro den første måned samt obligatoriske grundkurser
- Mentorordning de første 6 måneder
- Kendskab til din vagtplan 8 uger frem i tiden
- Faste kontaktteams omkring hver patient, sammensat ud fra faglig ballast, personlighed og uddannelsesbaggrund
- Daglig kollegial sparring/refleksion
- Systematisk supervision
Hvem er vi?
Vi rummer nogle af de mest komplekse og syge skæbner i psykiatrien. Det er en kompliceret balancegang at være professionel i et felt med den dobbelte opgave, at behandle et sygt menneske og samtidig løse den retslige opgave samfundet har givet os.
Vores patienter er indlagt gennemsnitlig 10-12 år og det stiller krav til relationsarbejdet, men giver også personalet rig mulighed for at gå i dybden med individuelle pleje- og behandlingstiltag. Vi arbejder ud fra en rehabiliterende recoveryorienteret tilgang, hvor der er fokus på patientinddragelse, systematik og struktur. Da vi vægter relationen til vores patienter meget højt, har vi derfor også en anerkendende tilgang til misbrugsproblematikker og behandling. Vores tilgang har givet gode resultater i form af et meget lavt konfliktniveau, hvilket vi er stolte af.
Vores patienttilgang, arbejdsform og ledelsesstil, er baseret på en grundlæggende ide om, at det vi gør, skal skabe værdi for patienterne.
Sikringen er en højtspecialiseret landsafdeling med tre afsnit á 10 pladser for de mest syge, behandlings- og plejekrævende psykisk syge patienter i Danmark, og vi skal åbne et nyt afsnit ligeledes med plads til 10 patienter. Sikringen er en del af Afdeling for Retspsykiatri i Region Sjælland, og består desuden af 4 regionale lukkede afsnit med 12-14 pladser. Den samlede afdeling består desuden af samt et Retspsykiatrisk ambulatorium med 150 patienter.
Vi udvider med 2 nye sengeafsnit, et på Sikringen og et i den Regionale afdeling for Retspsykiatri i 2024/2025.
Du kan læse mere om de enkelte afsnits behandlingstilbud på vores hjemmeside Afdeling for Retspsykiatri - Psykiatri (psykiatrienregsj.dk)
Næste skridt, hvis du brænder for at gøre en forskel i livet for vores patienter og ønsker at være en del af et dedikeret team, er at sende din ansøgning og CV til os i dag.
Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentlig brug.
Ansættelsesdato: Stillingen ønskes besat snarest muligt eller senest 1. september 2024
Ansøgningsfrist: Den 29. april 2024
Samtaler: Samtaler afholdes primo maj måned
Har du Iyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Thomas Kragh på mail tbkr@regionsjaelland.dk eller telefon 93 56 61 57.
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6033438