Vi søger en caterelev til Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i Slagelse

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Brænder du for service, og vil du være med til at skabe en ”duft” af god og nærende mad til vores kantine hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse på Antvorskov Kaserne i Slagelse? Så send os din fineste ”opskrift” af en ansøgning og CV. Vi glæder os til at høre fra dig.

Om os

Kantinen på Antvorskov Kaserne betjener primært de værnepligtige på kasernen, hvor man kan forvente 500-1200 daglige brugere. Diverse kursusaktiviteter samt anden mødeforplejning vil også være en del af dagligdagen. Samarbejde er vigtigt for os. Det skal være rart at komme på arbejde hver dag, så vores arbejdsglæde smitter af på vores gæster i kantinen. Du vil blive en del af et Team på 12 kollegaer
Derudover kan vi tilbyde:

• Et godt sammenhold
• Ordnede arbejdsforhold
• En spændende og alsidig hverdag
• Mulighed for at sætte dit præg på tingene
• Et fundament for at udvikle dig selv

Om stillingen

Uddannelsen tager ca. 3 år og 6 måneder afhængig af din alder, baggrund og om du har grundforløbet.

Du starter i praktik i vores kantine, hvor du i en periode på ca. 4 måneder vil lære de grundlæggende færdigheder inden for ernæring. Vi vil give dig en masse opgaver og nogle brede rammer, hvor du kan prøve dine talenter af og få en spændende hverdag.

Om dig

Vi ønsker, at du har relevant grundforløb, og vi ønsker af dig, at du har en positiv, glad og åben personlighed, trives med at have travlt og er klar til at indgå i et dedikeret team, men frem for alt, at du har en stor passion for at lave og udvikle mad.

Ansvarlighed og kvalitet er grundlæggende værdier for Forsvaret. Vi forventer derfor, at du vil arbejde på at tage ansvar for og præge de opgaver, du bliver stillet overfor. Dette kræver, at du lægger energi i din uddannelse.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale for kostfagligt uddannet personale – køkken indgået mellem Skatteministeriet, C010 – Centralorganisationen af 2010 samt Fagligt Fælles Forbund (3F). Lønnen udgør 1. år. 13.268,88 kr. pr. måned for dig, som er over 17 år. Er du over 25 år udgør lønnen 21.850,45 kr. pr. måned. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Køkkenchef Jacob Laursen på 2311 1763.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Mathias Fønskov på mail fps-mfo@mil.dk.

Søg stillingen ved at klikke på linket og vedhæfte ansøgning, CV, eksamensbevis og evt. realkompetencevurdering.

Er du 25 år, skal du huske at vedhæfte realkompetencebevis. Hvis ikke du har en realkompetencevurdering, kan du få udarbejdet den på en skole, som udbyder uddannelsen. Hvis du ikke kan nå at få udarbejdet en realkompetencevurdering, kan du tage den med til en eventuel samtale, alternativt kan skolen udarbejde en til en mulig ansættelse.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Ansøgningsfristen er den 15. juni 2023 Samtaler forventes afholdt løbende. Ansættelse efter aftale.

Om Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke. Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet. Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje. Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.

• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.
• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.
• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Antvorskov Kaserne, Charlottedal Alle 4, 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183238&DepartmentId=18959&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5835379

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet