Vi søger en visionær ledende overlæge til Intern Medicin; Gastroenterologi og hepatologi i Medicin 1 på Slagelse Sygehus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du tændt på at tænke nyt og være med til at præge din egen stilling? Vil du være med til at sætte dit markante præg på, hvordan vi som led i Region Sjællands plan for bæredygtige akutsygehuse etablerer en styrkeposition i specialet Intern medicin, Gastroenterologi og hepatologi på Slagelse Sygehus? Så er denne stilling som ledende overlæge måske noget for dig.

Gastroenterologi er et højt prioriteret speciale i Medicin 1, NSR, og i forbindelse med etablering af en styrkeposition skal vi løfte dette yderligere. Vi har 20 stationære og 4 daghospital sengepladser, hvor vi blandt andet varetager en levercirroseklinik. Herudover har vi et stort ambulatorie som varetager alt indenfor fagområdets hovedfunktionsniveau. Endokopiske undersøgelser foretages af vores egne læger i den kirurgisk skopifunktion. Men dette er blot rammerne – så vi håber, at du vil være med til at udvikle potentialet.

I Medicin 1 vil vi være ambitiøse både mht. faglighed og kvalitet for patienterne, og vi vil gerne på tværs af funktionerne være blandt de bedste med sammenlignelige sygehuse i landet. Det er vores ambition at skabe patientforløb, der tager udgangspunkt i en stærk faglighed og i en dedikeret inddragelse af patient og pårørende. Vi ønsker at styrke samarbejdet med andre afdelinger på sygehuset og i hele regionen. Uddannelse skal fortsat være højt prioriteret og endelig er det højeste prioritet at have et arbejdsmiljø, der fordrer sammenhold og samarbejde og ikke mindst et motiverende og meningsfuldt arbejdsliv.

Som ledende overlæge udgør man sammen med oversygeplejerskerne for henholdsvis sengeafdelingen og ambulatoriet afsnitsledelserne.

Vi har brug for en modig, ambitiøs og kompetent person, der skal hjælpe med at virkeliggøre denne ambition. En ledende overlæge der sammen med vores dygtige oversygeplejersker kan løfte vores afdeling og være med til at skabe det fundament, som vi skal bygge vores fremtidige udvikling på. Og samtidigt en Ledende overlæge der sammen med oversygeplejerskerne kan skabe en fælles retning for medarbejderne på en måde, som motiverer den enkelte.

Vi ved godt, vi stiller store krav, men vi skal nok belønne med et godt arbejdsliv, hvor du selv vil have stor indflydelse på indhold og udformning.

Hvem er du?

Du er en bredt uddannet, overlægekvalificeret speciallæge i Intern Medicin; Gastroenterologi og hepatologi. Du skal være god til samarbejde både internt og eksternt. Du må gerne have ledelses og -uddannelseserfaring, men dette er ingen betingelse. Du skal dog have lysten til at lede en engageret personalegruppe og kompetencerne til at styrke afdelingen fagligt.

Du må også meget gerne have erfaring med undervisning, kvalitetsudvikling og forskning. Du vil repræsentere vores afdeling eksternt i bl.a. Sundhedsfagligt Råd.

Vores Afdeling:

Afdelingen varetager aktuelt de Gastroenterologiske opgaver på i Slagelse Sygehus. Vi er 7 speciallæger, og gennemsnitlig 2-3 læger under hoveduddannelse i specialet. Medicin 1 varetager herudover videreuddannelse af speciallæger indenfor flere internt og alment medicinske specialer. Der er derfor stor uddannelse aktivitet i afdelingen. Vi har både en uddannelses – samt afsnits- og ambulatorieansvarlig overlæge.

Du vil blive en del af Medicin 1, der har grenspecialerne lungemedicin, gastroenterologi og reumatologi med i alt 44 senge fordelt på to afsnit og omfattende ambulant aktivitet indenfor specialerne.

Afdelingen varetager desuden undervisning af medicinstuderende fra Københavns Universitet og har tilknyttet kliniske lektorater, der aktuelt ikke er besatte.

Det er muligt at læse mere her: Medicinsk Afdeling 1, Slagelse Sygehus og Region Sjælland.

Du vil have en kort vej til afdelingsledelsen, der altid vil være lyttende og ved behov klar til at løse udfordringer i fællesskab.

Om stillingen

Du vil sammen med oversygeplejerskerne for henholdsvis sengeafsnittet og ambulatoriet være ansvarlig for afsnittets samlede drift og udvikling. Du skal lokalt sikre den faglige kvalitet, samt udvikling af lokale lægefaglige instrukser og retningslinjer. Du vil som led i den nye overenskomst få ledelse af lægegruppen tilknyttet specialet.

Ugen tilrettelægges med fast tid til administration (efter aftale) samt møder efter behov, og klinik den resterende tid. Kliniktiden kan planlægges efter dine præferencer indenfor faget.

Arbejdsopgaver:

  • Garant for den faglige og patientoplevede kvalitet
  • Ledelse og udvikling af specialets afsnit - herunder deltagelse i daglige konferencer og målstyringsmøder
  • Klinisk arbejde
  • Deltagelse i ledergruppeaktiviteter i Medicinsk Afdeling 1
  • Repræsentation af afdelingen i eksterne fora bl.a. Sundhedsfagligt Råd

Vi tilbyder:

  • Mulighed for at sætte et markant fodaftryk på udviklingen af det gastroenterologiske område på NSR og i Region Sjælland
  • Et lægefagligt miljø med mulighed for tæt sparring, både inden for afdelingens specialer i det fælles ambulatorium
  • Velfungerende tværfagligt samarbejde og engagerede kolleger i et godt arbejds- og under- visningsmiljø
  • Kort kommunikationsvej til ledelsen

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger

Vil du mere om stillingen, og de muligheder, som ligger i jobbet, så kontakt Cheflæge Lene Marie Isaksen, 93576410, leisa@regionsjaelland.dk eller ambulatorieansvarlig overlæge Atef Kinani, 21395463, atki@regionsjaelland.dk

Ansøgning

Ansøgeren bedes med bedst mulig dokumentation forholde sig konkret og systematisk til de syv lægeroller i det fremsendte ansøgningsmateriale, da Region Sjælland anvender disse i den faglige bedømmelse.

Start; 1.7.24 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist; 16.5.24

Samtalerne forventes afholdt den 21.5.24

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".

Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.

Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.

 Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6033106

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet