Vikariat i specialiseret neuropædagogisk team hos SuB i Slagelse kommune

dato

På Enhed for Specialundervisning og Beskæftigelse (SuB) er der pr. 1. oktober 2025 til 31. december 2025 et vikariat på 32-37 timer i vores specialiserede neuropædagogiske team, med mulighed for efterfølgende fastansættelse.

SuB er en højt specialiseret enhed under Center for Handicap & Psykiatri i Slagelse kommune. Vi har en ressourceorienteret tilgang og tager afsæt i recovery orienteret rehabilitering samt Hvidbog om rehabilitering. Konkret betyder det, at vi på SuB lægger vægt på, at indsatserne er meningsgivende og individuelt tilpassede og foregår i tæt samarbejde mellem personen og fagprofessionelle.

Det specialiserede neuropædagogiske team
Specialiseret neuropædagogisk støtte indgår som led i den sammenhængende og helhedsorienteret rehabiliteringsindsats for personer med erhvervet hjerneskade og deres eventuelle pårørende. Teamet støtter personer i eget hjem efter servicelovens §85. Indsatsen koordineres af kommunerne hjerneskadekoordinatorfunktion.

Teamet er ofte tilknyttet personer direkte efter udskrives fra sygehuset med en specialiseret rehabiliteringsplan og hvor der er tilkommet vanskeligheder oftest af både fysisk, kognitivt og/eller sprogligt karakter.

Målet for den neuropædagogiske støtte er at optimere personens individuelle livs- og læringsforudsætninger sådan at personen kan leve et liv på egne betingelser og ud fra egne ønsker og behov. Der arbejdes med ”hjælp til selvhjælp” i forhold til helt konkrete opgaver f.eks. struktur, post og økonomi, lægebesøg og sociale kontakter. Der er et særligt fokus på psykologisk rehabilitering og personens identitets- og følelsesmæssige udfordringer, som i mange tilfælde er et behov efter en stor livsomvæltning. Denne psykologiske rehabilitering er en del af de samtaler, du har med personen og med de pårørende.

I jobfunktioner er det af stor betydning, at du har en oprigtig interesse i at møde og hjælpe personen på deres egne præmisser. Det er en forudsætning, at du har neurofaglig erfaring samt kompetencer og analyseredskaber til at afdække borgernes livsverden, funktionsevne, motivation og erfaring for at kunne tilbyde en relevant helhedsorienteret indsats.

Du skal trives med at arbejde selvstændigt, da hverdagen byder på flere individuelle besøg, som du primært udfører og planlægger egenhændigt. Indsatsen kan foregå både i Slagelse og de omkringliggende kommuner.

Vi forventer, at du har

  • en baggrund som ergo- eller fysioterapeut, pædagog, lærer eller anden relevant uddannelse
  • neuropædagogisk efteruddannelse
  • gerne flere års erfaring og kompetencer indenfor neurorehabilitering
  • stor erfaring i at arbejde med pårørende herunder gerne børn og unge som pårørende
  • gode samarbejdsevner og erfaring med det kommunale system
  • erfaring indenfor kognitiv adfærdsterapi, narrativ metode, m.v. ikke et krav
  • gode formidlingsevner såvel skriftligt som mundtligt
  • kørekort til alminelig bil.

Personlige kompetencer
  • er empatisk, lyttende og åben i mødet med borgeren og din samarbejdspartnere
  • gode relationelle- og samarbejdskompetencer
  • er teamplayer og trives i et tæt tværfagligt team og -afdeling
  • kan arbejde selvstændigt
  • er god til at organisere og strukturere dit arbejde.

Vi tilbyder en arbejdsplads med
  • høj faglighed og med mange tværfaglige kompetencer
  • gode kollegaer og et godt arbejdsmiljø
  • tæt sparring, tværfagligt samarbejde og supervision
  • fokus på udvikling
  • fleksibilitet i arbejdsvilkår.

SuB består af en Synsafdeling, Høreafdeling, Læse-/Psyk.afdeling, STU-afdeling, Tale/Hjerneafdeling, Erhverv, Ledsagerordning samt Kompetenceforum. SuB er en arbejdsplads med ca. 120 ansatte og er geografisk placeret flere steder.

Løn- og ansættelsesvilår
Stillingen er på 32-37 timer ugentligt med fleksibel arbejdstid. Lønindplacering efter gældende overenskomst og forhåndsaftale.

Flere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte
  • afdelingsleder Signe Egede Petersson på telefon 51 56 36 50

Ansøgningsfrist
Ansøgning og bilag skal fremsendes elektronisk og være Slagelse Kommune i hænde senest
  • 26. august 2025 kl. 8.00

Ansættelsessamtaler
Ansættelsessamtaler vil finde sted onsdag den 27. august 2025 i tidsrummet 8.00-15.00.

Tiltrædelse
Hurtigst muligt

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

SUB - Specialundervisning og Beskæftig., Nørrevangstorvet, 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/be0a6927-8687-4946-bfb4-e69c589c8cdd

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet