Vil du styrke og udvikle specialiseret traumebehandling? Søg stillingen som psykolog/specialpsykolog i Region Sjælland

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger to psykologer/specialpsykologer til Regionsfunktionen for PTSD og Klinik for Traumatiserede Flygtninge, Psykiatrien Vest, 2 dage i Slagelse og 2 dage i Vordingborg.

Vi søger psykologer på fuld tid (37 timer), som har lyst til at styrke og udvikle behandlingstilbuddet i klinikkerne for specialiseret traumebehandling.

Regionsfunktionen for PTSD tilbyder specialiseret behandling til patienter, der er kraftigt dissocierende med længerevarende flashbacks og som oplever komplekse derealisations- og depersonalisationssymptomer.

I klinikken for traumatiserede flygtninge behandles patienter, der fra deres hjemland har været udsat for forskellige former for organiseret vold og udsat for krig. Det primære arbejde i nærværende to stillinger er især med traumatiserede flygtninge, men skulle du have lyst, er det muligt også at arbejde med patienter i regionsfunktionen for PTSD.

Klinikkerne hvor stillingerne er ledige, har til huse, i en del af det moderne psykiatrihospital i Slagelse og i Vordingborg foregår behandlingen sker i Oringe.

Efter henvisning og udredning tilbydes psykologisk (og eventuelt psykofarmakologisk) behandling.

Som psykolog/specialpsykolog ved klinikken vil du indgå i et tværfagligt team på 17 medarbejdere bestående af læger, psykologer, sygeplejersker, psykomotorisk terapeuter, socialrådgivere og sekretærer.

Afsnitsledelsen består af psykolog

Klinikkens virksomhed består hovedsageligt i udredning og psykoterapeutisk behandling Derudover vil du varetage opgaver inden for assessment og supervision på tværs af de kliniske enheder.

Som psykolog/specialpsykolog vil du få en stor grad af frihed til selv at planlægge og udføre dine arbejdsopgaver inden for klinikkens rammer.

Du vil modtage supervision og vejledning i et omfang, der afspejler dine behov og kompetencer.

Der vil desuden være et mentorforløb i det omfang, der er behov.

Vi søger en psykolog/specialpsykolog der har lyst til at

  • Arbejde med både diagnostisk udredning og psykoterapi
  • Samarbejde tværfagligt om behandlingen og kliikkens patienter
  • Deltage i udviklingen af klinikkens fagkultur - af betydning for både det terapeutiske produkt og arbejdsmiljøet
  • Interesse for at udvikle og yde online behandling og udredning i forhold til målgruppen

Endelig ser vi gerne at du udviser selvstændighed, stærke samarbejdsevner, klinisk dømmekraft og har det fornødne overblik til at organisere patientforløb m.m. Tværkulturel forståelse og en tolerant/empatisk holdning til patienter og kolleger er også meget vigtigt.

Kvalifikationer

  • Gerne autoriseret psykolog (det er muligt at opnå det gennem ansættelsen)
  • Gerne erfaring med traumebehandling eller kendskab til målgrupperne.
  • Gerne psykoterapeutisk uddannelse eller interesse herfor.
  • Erfaring med tværkulturel og tværfaglig behandling.

Vi er optaget af, at vores medarbejdere tilbydes et godt arbejdsmiljø med mulighed for supervision, kollegial sparring, fællesskab, faglig udvikling og personlig trivsel.

Vi tilbyder dig

  • Mulighed for at bidrage til at udvikle behandlingstilbuddet i to specialiserede funktioner med to spændende patientgrupper særligt med fokus på brug af videokonsultation i udredning og behandling.
  • Mulighed for at videreudvikle en specialiseret kompetence i traumebehandling
  • Engagerede og dygtige kollegaer, der brænder for specialet
  • Gode rammer for at arbejde med individuelt tilpasset behandling

Du er velkommen til at komme på et uforpligtende besøg i klinikken eller få yderligere oplysninger om stillingen hos ledende psykolog Erling Groth på telefon 23 63 68 95.

Løn og ansættelsesforhold
Er svarende til de overenskomster der er indgået mellem Danske Regioner og den faglige organisation. Der er mulighed for efteruddannelse både internt og eksternt.

Ansøgningsfrist 19. august 2024

Ansættelsessamtaler 26. august 2024 i Slagelse.

Om os

Du bliver en del af Psykiatrien Vest:
Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.

Du kan her læse mere om Psykiatrien.

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6075725

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet