BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du lide at din sygepleje spænder fra akutte situationer, til vejledning og partnerskab med forældre? Er du god til kommunikation og til at være i den akutte sygepleje, såvel som i de langvarige indlæggelser? Synes du samarbejdet med nye familier er meningsfyldt?
Du har interesse i at arbejde i den akutte og intensive sygepleje med det for tidligt fødte barn/den syge nyfødte i et familiecentreret miljø, hvor moderen indlægges direkte ved siden af sit barn efter fødslen.
Du trives med både langvarige som kortere indlæggelser.
Du kan indgå i plejen til sårbare familier og finder interesse i den sociale dimension af familiedannelsen.
Du arbejder med omsorg og kan samtidig lide at blive udfordret af en uforudsigelig akut funktion.
Du har energi og glæde ved samarbejde med familie og kollegaer om at få ting til at lykkedes.
Vi søger en sygeplejersker, gerne med erfaring fra neonatalafdeling, børneafdeling eller erfaring fra det akutte område.
Du skal påregne at arbejde ligeligt i blandede vagter og hver anden weekend. Til gengæld har du indflydelse på din vagtplanlægning via ønskeplaner.
Vi har en on-boarding sygeplejerske i afsnittet som blandt andet styrker vores modtagelse af nyansatte samt kompetenceudvikling i afsnittet generelt. Vi tilbyder individuel introduktion og oplæring og introducerer efter introduktionsprogram med kompetenceudvikling. Som nyansat planlægges du til opsamlende samtaler i de første måneder mhp. på at sikre din læring og din integrering i Afdelingen. Herudover har vi fast simulationstræning og Skills-træning.
I afsnittet har vi uddannede træningsambassadører, som har fokus på træning i dagligdagen med henblik på at understøtte fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Derudover er vi et afsnit med høj trivsel, lavt sygefravær og kollegaer, der favner bredt. Tværfagligheden er stærk i afsnittet og med god relation til de nærmeste samarbejdspartnere på Børneafdelingen, Fødeafdelingen og Barselsafsnittet.
Vi forventer, at du tager medansvar for egen læring. Så forpligter vi os til at give dig muligheden for at blive en del af en faglig stærk personalegruppe, der passer på hinanden. Vi arbejder målrettet med forbedringsledelse med udgangspunkt i kliniske faglige problemstillinger.
Afdelingen er beliggende i nybygget afsnit med ni enestue og eget ambulatorie, hvor vi blandt andet har ambulante opfølgninger samt varetager afsnittets veletablerede THB-ordning (Tidlig Hjemme Behandling). Dette sker både ved fysisk fremmøde samt videokonsultationer. Desuden har vi et ambulant rum til ekkokardiografi.
Afdelingen modtager hvert år ca. 450 patienter grundet nedenstående årsager:
Børn født ”til tiden” med komplikationer til fødsel og nyfødthedsperioden.
”For tidligt fødte” født efter graviditetsuge 28 indtil barnet er klar til at komme hjem.
Vi modtager og stabiliserer børn til overflyttes til højtspecialiseret funktion på Rigshospitalet.
Vi hjemtager ekstremt for tidligt fødte børn, som er stabiliseret og har passeret uge 28 og kan passes lokalt, samt andre spædbørn, der er færdigbehandlet på Rigshospitalet.
Større børn op til ca. et års alderen til luftvejsstøttende behandling eller krampebehandling.
Børn, hvor moderen har rusmiddelforbrug eller er i anden medicinsk behandling, der kan give abstinenser i nyfødthedsperioden håndteres i samarbejde med Familieambulatoriet.
Afdelingen har udgående funktion til fødsler. Funktionen er i samarbejde med pædiater.
Børne- og Ungeafdelingen består af et neonatalafsnit, et alment børneafsnit med akutmodtagelse, samt et børneambulatorium.
Her kan du møde Børne- og Ungeafdelingen: Mød dine kollegaer
Vi håber på at høre fra dig og inviterer gerne på et uforpligtende besøg eller en kop kaffe.
Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse arbejder sammen om visionen:
Sammen er vi bedst og dette afspejler sig også i den måde Neonatalafsnittet arbejder sammen og på tværs med andre afdelinger på sygehuset.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der skal foreligge børneattest ved ansættelse.
Yderligere oplysninger kan indhentes ved henvendelse til oversygeplejerske Karina Westergaard Rolf.
Samtaler forventes afholdt i uge 15 - 2024.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".
Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.
Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.
Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.
Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6002389