Web-stærk kommunikationskonsulent til intern og ekstern kommunikation

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Absalon søger en stærk og initiativrig kommunikationskonsulent, der kan begå sig bredt i faget og samtidig har et særligt blik for både udvikling og drift af et fedt website, der fænger målgruppen samt et intranet, der samler medarbejderne.

Vil du være med til at styrke Absalons kommunikation på to vigtige kanaler: Absalons intranet, A-net, som er den fælles platform for 800 medarbejdere på 7 lokationer, så er du måske den nye kollega, vi søger. Du bliver samtidig kommunikationsrådgiver for et par uddannelser, som du i tæt dialog skal udvikle og drive ekstern kommunikation sammen med, så endnu flere motiveres til at søge ind på en spændende og vigtig uddannelse.

På Professionshøjskolen Absalon udbyder vi uddannelser, der kan mærkes i hele Region Sjælland. Vores ambition er at være hele regionens professionshøjskole, der uddanner dygtige professionelle sygeplejersker, lærere, pædagoger mv. Kommunikation og Studieliv har bl.a. ansvar for rekruttering af nye studerende, branding, presse, intern kommunikation og internationalisering.

Din profil
Vi forventer, at du har nogle års erfaring som kommunikationsrådgiver, og vi lægger vægt på, at du er selvkørende og stabil i din kontakt med vores mange samarbejdspartnere. Du bliver en del af et velfungerende og energisk team og skal kunne se dig selv i følgende:

Du har solid erfaring inden for en bred vifte af kommunikationsdiscipliner – onlineportaler er din favorit.

Du følger med i nye tendenser og er udviklingsorienteret , når det kommer til at tage nye redskaber i brug.

Du mestrer at skrive, redigere og udarbejde kommunikationsprodukter af høj kvalitet med en veludviklet sans for dine målgrupper - særligt unge målgrupper

Du er udadvendt, har nemt ved at indgå i dialog og står stærkt som rådgiver i strategisk kommunikation. Du arbejder selvstændigt og kan drive processer fra start til slut – og inddrager dit team eller leder, når det er relevant.

Derudover forventer vi, at du:

  • har en relevant akademisk uddannelse på kandidatniveau
  • gerne har erfaring fra politisk styret organisation og mindst fem års erfaring med i rygsækken - måske fra en uddannelsesinstitution, medlemsorganisation, NGO eller privat virksomhed.

Dine arbejdsopgaver
Som kommunikationskonsulent arbejder du med en bred vifte af opgaver. Fælles for dem er, at du skal sikre klar, relevant og effektiv kommunikation til eksterne og interne målgrupper, primært på web og intranet. Desuden får du ansvar for at styrke rekrutteringen til nogle af Absalons uddannelser. Din arbejdsdag kan fx bestå af følgende opgaver:

Web og intranet. Du har ansvaret for intern kommunikation på A-net, hvor du håndterer både information og historiefortælling. Du har også mod på fx at oplære nye kolleger i brugen af backend eller ringe til leverandøren, hvis der opstår tekniske problemer. Dit ansvar for intern kommunikation inkluderer også nyhedsbreve til ledere, interne kampagner og anden rådgivning. Dagligt holder du øje med Absalons hjemmeside i samarbejde med vores webmaster, der har det overordnede ansvar. Du ved, hvad der skal til for at holde platformen levende og relevant, så den både informerer og sælger bedst muligt.

Du skaber nyt indhold med overskrifter, der rammer lige ned i målgruppen og du har tidligere besøgt et campus for at tage billeder, der matcher.

Rådgivning. Du bliver kontaktet af fysioterapeutuddannelsen, da de skal have oprettet nye sider på phabsalon.dk og har brug for din rådgivning. Derudover vil de også have et postkort og en god historie til Facebook. Du påtager dig rollen og kan stå i modvind, hvis I ikke er helt enige om leverancerne. Det bliver I, fordi du har din værktøjskasse i orden og forstår rådgivningens kunst.

Markedsføring. Du udvikler en markedsføringsplan for det kommende år for en af dine grunduddannelser, der mangler studerende. Du har styr på data, kender målgruppen og deres præferencer, og dykker ned i, hvordan du bedst får budskaberne ud over rampen fx på Instagram. Du er i tvivl om designlinjen, men får god hjælp fra en af dine kollegaer i teamet.

Udviklingsopgaver. Som en del af dine arbejdsopgaver skal du også deltage i udviklingen af nye projekter - gerne med dig som projektleder. Du skal håndtere Absalons visuelle identitet og arbejde med grafiske samarbejdspartnere.

Dine kolleger
Du bliver en del af Kommunikation og Studieliv med i alt 16 medarbejdere. Afdelingen består af to teams: Team Kommunikation og Team Studieliv. Du bliver en del af Team Kommunikation, hvor du, udover dig selv, vil arbejde sammen med syv resultatorienterede kolleger. Teamet dækker en bred vifte af opgaver inden for web, sociale medier, nyhedsbreve, fotografi, tryksager, kampagner, presse, PR og meget mere. Du refererer til teamleder, Natasja Rye Frerst.

Vi har et tæt samarbejde på tværs af afdelingen med bl.a. Åbent Hus og andre aktiviteter målrettet nye og nuværende studerende. Vi har en uformel omgangstone, er engagerede, energiske – og så har vi det ret sjovt sammen.

Vi er beliggende 1 minuts gang fra Slagelse Station på et lækkert, nyt campus med en skøn madordning, adgang til motionscenter og en livlig personaleforening. Der er mulighed for op til to dages hjemmearbejde om ugen. Det er en fordel, hvis du har bil, da vi dækker syv campusser i Region Sjælland

Sådan ansøger du
  • Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område.
  • Stillingen er på fuld tid, og vi vil gerne have, at du begynder senest den 1. maj 2024.
  • Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Natasja Rye Frerst på telefon 72 48 11 90 eller på nafr@pha.dk
  • Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem her (https://phabsalon.dk/job-i-absalon/ledige-stillinger) eller ved at klikke på ”Søg stillingen” til højre på denne side senest d. 17. marts 2024.
  • Vi forventer at holde 1. samtalerunde den 19. marts og 2. samtalerunde den 21. marts. Der vil indgå en opgave mellem 1. og 2. samtale.

Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.

Om Absalon
Professionshøjskolen Absalon er Region Sjællands største uddannelsesinstitution, hvor vi med vores 13 uddannelser uddanner samfundets professionelle til både erhvervslivet og den offentlige sektor. Vi er fordelt på i alt syv campus.

Vores ambition er at bidrage til øget velfærd og vækst i Region Sjælland gennem fremragende uddannelser og rollen som regional udviklingspartner. Vores studerende og samarbejdspartnere er det ubestridte centrum for vores arbejde, lige som vi lægger vægt på at være en rigtig god, fællesskabsbaseret og udviklende arbejdsplads.

Vi er 800 medarbejdere, vi har 9.000 studerende på vores grunduddannelser og vi efter- og videreuddanner 3.500 kursister hvert år.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Professionshøjskolen Absalon, Campus Slagelse, Sdr.Stationsvej, 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6006998

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet