En patrulje i Slagelse standsede klokken 18.16 en 19-årig mand, der kørte bil ad Antvorskov Alle. Den 19-årige havde hverken gyldigt kørekort og virkede påvirket af euforiserende stoffer og alkohol. En alkometertest afslørede en promille over det tilladte.
Den 19-årige blev anholdt og sigtet for at køre i påvirket tilstand samt for fornærmelig tiltale mod polititjenestemænd, da han kaldte betjentene ualmindelig grimme ting. Derudover blev han sigtet for hærværk, da han spyttede flere steder indvendigt i politibilen.
Ved en ransagning af bilen fandt politiet hash, kokain og ulovlige steroider, hvilket førte til en sigtelse efter lov om euforiserende stoffer. Desuden blev der fundet en hammer og en ulovlig kniv i bilen, hvilket resulterede i sigtelser efter knivloven og våbenloven.
Bilens ejer, en 52-årig mand, blev også sigtet for at have overladt sin bil til en person uden gyldig førerret.