En politipatrulje standsede klokken 02.02 en 19-årig mand på Slagelse Landevej i Skælskør. Det viste sig, at nummerpladerne på bilen var stjålet, og bilen var hverken registreret eller forsikret. Desuden havde den 19-årige ingen førerret, og det var ikke første gang, han blev standset uden gyldigt kørekort.
Bilen blev beslaglagt, og den 19-årige blev sigtet for flere lovovertrædelser, herunder kørsel uden førerret, tyveri af nummerplader, manglende registrering og manglende forsikring af bilen.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi