Lokalpolitiet var tirsdag aften rutinemæssigt gennem Nordbyen i Slagelse, da betjentene så en bil holde uhensigtsmæssigt på Jacob Dampes Vej. Bilen stod i tomgang, og føreren blev vejledt om at flytte den.
Da betjentene vendte retur, var bilen kun flyttet få meter, og motoren stod fortsat i tomgang. Føreren, en 27-årig mand fra Slagelse, blev sigtet for overtrædelse af Slagelse Kommunes tomgangsregulativ.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi