Mandag aften klokken 22.41 blev en 48-årig rumænsk kvinde anholdt på genbrugspladsen på Skovsøvej i Slagelse. Anholdelsen skete efter, at en vagt havde overrasket nogle personer, der var kravlet over hegnet til pladsen. Mens de andre personer stak af, blev kvinden tilbageholdt.
Ved anholdelsen havde kvinden en sæk med nogle varmeblæsere og en cd-afspiller i sin besiddelse. Hun blev sigtet for tyveri og modtog en bøde på 500 kroner. Derudover skal hun betale et bidrag til Offerfonden på 1.000 kroner.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi