Søndag aften klokken 23.45 blev en 55-årig mand fra Slagelse anholdt i Rytterstaldstræde i Slagelse. Politiet modtog en anmeldelse om en mistænkelig mand, der rykkede i bilernes håndtag på en parkeringsplads i området.
Ved anholdelsen blev det konstateret, at manden havde forskellige stykker værktøj med sig, og en rude i en varebil var knust. Den 55-årige blev derfor sigtet for forsøg på tyveri og taget med til politistationen.
Manden blev løsladt igen senere på natten.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi