Onsdag formiddag blev politiet kaldt ud til Langes Gård i Slagelse efter en hændelse i trafikken, hvor en 27-årig mand fra Slagelse udviste aggressiv adfærd.
Den unge mand havde spyttet ind ad vinduet på en andens bil og havde desuden givet en anden bilist "fuckfingeren". Han indrømmede over for politiet, at han havde været "lidt opfarende".
Som følge af hans handlinger blev den 27-årige sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.