Antvorskov Kaserne: Chef for operationssektionen (G3) ved stab 2. Brigade

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være helt tæt på beslutningerne og ansvarlig for 2. Brigades operationer og øvelser. Trives du i en travl og dynamisk hverdag som chef for kompetente og motiverede medarbejdere, i en stab hvor der stilles høje krav til selvstændighed og kvalitet i opgaveløsningen - så skal du søge stillingen som chef for operationssektionen (G3) ved Stab 2. Brigade i Slagelse.

Om os

Operationssektionen (G3) består af sektionschefen (M331), fem kaptajner, en militærjurist, en seniorsergent og en oversergent. G3 er det udførende led i hovedparten af brigadens øvelses- og uddannelsesaktiviteter.

På baggrund af direktiver og planer oftest udarbejdet af brigadens planlægningssektion (G5), omsætter G3 disse til udfordrende øvelsesaktiviteter for brigadens enheder og enheder fra øvrige dele af Hæren, der uddannes til internationale operationer. Aktiviteterne omfatter bl.a. stabs- og signaløvelser, studieperioder, skydeperioder og feltøvelser i ind- og udland.

Sektionens opgaver falder hovedsageligt inden for to områder: Føring af brigaden fra operationscenteret samt øvelses- og uddannelsesplanlægning og gennemførelse m.h.p. opstilling af kapaciteter til beredskab og indsættelse. Operationscenteret kan bestå af op til ca. 20 medarbejdere, bl.a. repræsentanter fra fx Flyvevåbnet samt forbindelsespersonel fra naboenheder og foresatte myndigheder.

Sektionens aktuelle opgaver tilpasses løbende bl.a. afledt af Hærens styrkegenerering og Brigadens opgaver.

Om stillingen

Som chef for G3 er du chef for et team bestående af dygtige, ambitiøse og højt motiverede medarbejdere både fastansatte og reservister. Du er fører for brigadens operationscenter, og du har det overordnede ansvar for at sikre, at sektionens mangeartede og ofte komplekse og udviklingsorienterede opgaver løses bedst muligt under hensyntagen til Hærens overordnede prioritering og rådige ressourcer.

Du vil få berøringsflade med chefer og sagsbehandlere ved de fleste af Hærens myndigheder og i Hærkommandoen, hvor særligt G3 og G7 er tætte samarbejdspartnere. Stillingen vil give dig et indgående indblik i Hærens organisation og processer.

Du har en tæt og bred berøringsflade i brigadestaben, bl.a. i stabens tværgående Mission Planning Teams, som varetager indsættelsesspecifik uddannelse.

Du skal forvente at varetage sagsbehandling af tungere komplekse enkeltsager, der skal udarbejdes for brigadens ledelse, og til tider med kort frist.

Den tætte kontakt med enhederne er afgørende for at målrette sektionens arbejde, hvorfor en del af arbejdet i G3 består i at besøge brigadens enheder under uddannelse og øvelser.

Om dig

Vi forventer, at du er udnævnt major M331, med OFU eller ækvivalerende udenlandsk uddannelse.

Du har bred erfaring fra stillinger i hæren bl.a. som stabsofficer og du evner at drive målrettede processer, udbygge din viden og indsigt i Hæren.

Du har erfaring fra Hærens operative enheder og har med gode resultater været
udsendt i internationale operationer, hvilket giver dig forståelse for organisationen og uddannelsesvilkårene ved Hærens enheder.

Du har interesse og erfaring med operationer og trives med brede rammer og udviklingsorienterede opgaver.

En af dine vigtigste egenskaber er, at du er en holdspiller. Du er optaget af dine medarbejderes udvikling og trivsel og du har fokus på det gode samarbejde, både internt og eksternt i brigaden, også når opgaven er kompleks, og tiden er kort. Du har i den forbindelse et særligt blik for at binde arbejdet i staben sammen på tværs af de funktionelle områder.

Du besidder gode kommunikative evner og formår at levere klare budskaber og konklusioner på skrift og i tale. Du er ledelsesstærk, nytænkende og selvstændig, og du er god til at se muligheder uanset de stillede rammer og vilkår. Dertil er du god til at styre større projekter sikkert i hus under anvendelse af kendte metoder for føringsvirksomhed.

Du skal kunne bestå Forsvarets fysiske basiskrav, samt have godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorere de almene krav for ansættelse.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til hemmeligt og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Dit faste tjenestested vil være i Slagelse.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte oberstløjtnant Frederik B. Calundan, stabschef 2. Brigade på telefon +45 51 68 82 08.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajn Thomas Gjøll Hansen på telefon 32 66 59 08 eller på mail: FPS-THH@fiin.dk

Ansøgningsfristen er den 18. september 2023. Ansættelsessamtaler forventes gennemført snarest herefter.

Stillingen er til besættelse fra 1. oktober 2023.

OM 2. BRIGADE
2. Brigades enheder består af opklaringsbataljonen på Bornholm, den lette infanteribataljon i Haderslev, panserbataljonen og uddannelsesbataljonen i Holstebro samt uddannelsesbataljonen i Slagelse. Vi har opgaver inden for rammerne af både Hærens Basisuddannelse, Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse og Stående Reaktionsstyrke.

Brigadestaben skal kunne opstilles som et hovedkvarter med hele eller dele af staben, der kan indgå i internationale operationer eller nationale opgaver i hele Riget, herunder ved terroranslag, større naturkatastrofer og tilsvarende.

Brigadechefen varetager funktionen som tjenestegrensansvarlig chef for kamptropperne, hvilket bl.a. indebærer, at brigaden er ansvarlig for styrkeudvikling og uddannelsesudvikling af kamptropperne på tværs af begge brigader. Vi er endvidere overordnet ansvarlige for uddannelse af enheder til nationale og internationale operationer.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Antvorskov Kaserne, Charlottedal Alle 4, 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=185457&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5901680

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet