BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for tjenesten som infanterist, og er du motiveret for at indgå i en ambitiøs og slagkraftig Panserinfanterideling, hvor faglighed, sammenhold og professionalisme er i højsædet?
Om os
1. Panserinfanterikompagni – i daglig tale omtalt 1/I/GHR – er et stående og professionelt infanterikompagni under I Panserinfanteribataljon, Gardehusarregimentet i Slagelse.
Kompagniet består af tre kampdelinger udrustet med hver fire IKK CV9035DK samt en kommandodeling.
Kompagniet har været udsendt til ISAF hold 7 og 12 samt eFP hold 1 og 4 samt NFP hold 1 med hjemkomst i november 2022. Kompagniet er i gang med reorganisering og forventer at gennemføre opbygning til beredskab i 2024 med indsættelse på beredskab og mulig deployering på INTOPS i 2025.
Kompagniet har siden sidste udsendelse bygget videre på den faglige viden og de erfaringer som udsprang af operative indsættelser i Afghanistan, Estland og Letland, og kompagniet lægger vægt på at fortsætte denne udvikling. Vi er professionelle, vægter høj faglighed og er stolte af at være en del af Danmarks bedste panserinfanterikompagni.
Kompagniet består både af rutineret personel, med flere missioner i bagagen, samt nyt tilgået personel, hvilket udgør et solidt fundament for den kommende uddannelse i de næste år.
Vi lægger vægt på den enkelte soldats trivsel og søger at give plads til både personlig som faglig udvikling, herunder at man udstråler tilhørsforholdet til en professionel enhed samt er stolt af det.
Om stillingen
Du skal virke som geværskytte 1 i en panserinfanterigruppe i rammen af en panserinfanterideling. Du skal sammen med din gruppe virke og samvirke med de resterende grupper i delingen og kompagniet under operative forhold.
Du skal som gruppens næstkommanderende være rede til at overtage føringen af gruppen. Du kan der-for have gruppens kampeksercitser på rygraden og have kendskab til delingens standardfremgangsmåder.
Du forestår for den faglige tjeneste og vedligeholdelse i gruppen således denne altid er klar til indsættelse.
Du skal kunne understøtte de andre funktioner i delingen under den daglige tjeneste samt under feltforhold.
Om dig
Du er korporal og have forrettet tilfredsstillende tjeneste. Alternativt er du fra konstabelgruppen og vurderet egnet til korporalsuddannelsen.
Herudover skal du kunnen sikkerhedsgodkendes til fortroligt.
Det er ønskeligt, at du har følgende kvalifikationer:
• Er uddannet på 40 mm granatkaster.
• Er uddannet på Harris 152
• Signaluddannelse II og III
• Har taktisk sanitetstjeneste for enkeltmand.
• Har relevant udsendelseserfaring.
• Har tidligere været i en panserinfanterideling
Du skal opfylde følgende indenfor fokus kompetencerne:
Faglighed:
• Du tager ansvar for dig selv og dine kammerater, du erkender at selv den yngste konstabel har et ledelsesansvars for sig selv og sine nærmeste kolleger.
• Du udviser holdning og selvdisciplin ved hele tiden at forsøge at gøre sig bedre inden for egen funktion samt søge viden og indsigt om naboens funktion for derved at skabe sig et helhedsbillede.
• Du støtter om nødvendigt andres indsats med henblik på, at opretholde et højt fagligt niveau i enheden.
Initiativ:
• Du er selvstændig og iværksætter derfor, af egen drift, de opgaver som opstår.
• Du kommer med forslag til din gruppefører/delingsfører for at optimere stillede opgaver.
Samarbejde:
• Du er villig og i stand til at samarbejde med andre for at få opgaven løst.
• Du erkender at dine gerninger og udtalelser har stor betydning for den enkelte, enheden og resten af forsvaret, og tilpasser dit arbejde herefter.
• Du er loyal overfor opgaven, dine kammerater og kompagniet.
Motivation:
• Du har en positiv tilgang til din funktion og en konstruktiv tilgang til løsning af opgaver.
• Du udviser en positiv og anerkende tilgang til andre og er med din energi og vilje med til og skabe et godt arbejdsklima for alle.
• Du fører ved det gode eksempel for resten af gruppens medlemmer og går altid forrest.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en korporalstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Stillingen kan besættes af en konstabel/overkonstabel/overkonstabel af 1. grad med et godt udviklingspotentiale.
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre og relevant uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til korporal kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Slagelse.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for 1. Panserinfanterikompagni, kaptajn Jakob Riis Vester på telefon 25 66 48 20 eller på mail GHR-1B-100A@MIL.DK.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Susan Hadberg ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 75 eller på mail FPS-SHA@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 11. september 2023 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingerne er til besættelse hurtigst muligt, dog kan der efter aftale ventes på den rette medarbejder. Der kan gennemføres løbende ansættelse grundet flere rådige stillinger.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM GARDEHUSARREGIMENTET
Gardehusarregimentet er et moderne kamptropsregiment med enheder i både Slagelse og Rønne. På Gardehusarkasernen i Slagelse har regimentet I Panserinfanteribataljon, som består af fast personel i stående reaktionsstyrke, og V Uddannelsesbataljon, herunder Gardehusarregimentets Hesteskadron, som primært uddanner værnepligtige. På Almegårds Kaserne i Rønne har III Opklaringsbataljon, som indeholder både stående styrke og en uddannelsesenhed for værnepligtige, hjemme.
Hverdagen ved regimentet er i stor udstrækning styret af uddannelse og forberedelse til indsættelse både internationalt og nationalt samt at yde støtte til både enheder, enkeltpersoner og pårørende. For Gardehusarregimentet er det ligeledes en spændende og udfordrende opgave at eskortere og stille æreskommandoer for Hendes Majestæt Dronningen, når dette ønskes. Den beredne ceremonielle opgave løses primært af Hesteskadronen og dens 75 heste, men også personel ved de tre husarbataljoner har mulighed for at blive indsat i forbindelse i regimentets Hoftjeneste.
Husaren i dag står således over for en række spændende opgaver; både i form af national og international tjeneste, som kræver et højt uddannelsesniveau samt Hoftjeneste, som ligeledes stiller store krav til professionalisme, engagement og grundighed.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Antvorskov Kaserne, Charlottedal Alle 4, 4200 Slagelse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=185285&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5896774