Antvorskov Kaserne: Rådighedsstilling – Operationsofficer af reserven til Planlægningssektionen ved Stab 2. Brigade

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du viljen og lysten til at arbejde med operationsplanlægning på brigadeniveau og deltage i divisionsøvelser, så søger planlægningssektionen (G5) ved 2. Brigade motiverede reservister til stillingen som operationsofficer.

Om os

2. Brigades enheder består af opklaringsbataljonen på Bornholm, den lette infanteribataljon i Haderslev, panserbataljonen og uddannelsesbataljonen i Holstebro samt uddannelsesbataljonen i Slagelse. Derved har vi opgaver inden for rammerne af både Hærens Basisuddannelse, Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse og Stående Reaktionsstyrke, og er samtidig ansvarlig for teknisk og taktisk udvikling inden for de tre kapacitetsområder: Opklaring, kampvogne og let infanteri.

Brigadestaben skal kunne opstilles som et hovedkvarter, med hele eller dele af staben, der kan indgå i internationale operationer eller nationale opgaver. Vi er endvidere overordnet ansvarlige for uddannelse af enheder til nationale og internationale operationer. Det betyder bl.a., at brigaden er ansvarlig for den indsættelsesspecifikke uddannelse, der gennemføres forud for deployering til en række missioner.

Planlægningssektionens faste del består af en chef (major – pt. kaptajn på uddannelsesaftale), en næstkommanderende (kaptajn), to operationsofficerer (kaptajner), en operationsbefalingsmand (seniorsergent) og en stabshjælper (korporal). Sektionen har samtidigt en reserviststruktur, der spejler den faste del, samt indeholder yderligere en sagsbehandler (kaptajn) og fem stabshjælpere (konstabelgruppen).

Sektionen udfører blandt andet opgaver inden for følgende områder: Operationsplanlægning i det fulde opgavespektrum i relation til brigadens indsættelser på øvelser eller i rammen af nationale operationer. I 2024 deltager brigaden i Multinational Division North (MNDN) træningscyklus, hvilket blandt andet indebærer deltagelse i øvelserne KNIGHT EXECUTER (en MAPEX - brigade stabsarbejde for plancenteret) og KNIGHT NAMEJS (en CPX – øvelse for operations- og planlægningscenter).

I det daglige gennemføres udarbejdelse af brigadens årsbefaling, som former brigadens udvikling. Planlægning og udformning af direktiver for langsigtet uddannelsesvirksomhed og samarbejde i brigaden. Tværgående aktivitetsplanlægning og -opfølgning samt ressourcetildeling.

Geografisk er 2. Brigades hovedkvarter placeret på Gardehusarkasernen i Slagelse.

Om stillingen

Som reservist i Hæren bliver du ansat i en designeringsfunktion i en af Hærens mange
myndigheders respektive krise-/krigsorganisation.

Designeringsfunktionen er den funktion/stilling, som du vil skulle varetage i tilfælde af krise eller krig.

Du bliver indkommanderet til tjeneste, der er forbundet til din designeringsfunktion. Som reservist kan du varetage opgaver som uddannelse, træning og øvelsesvirksomhed i relation til din designeringsfunktion.

Som operationsofficer i planlægningssektionen indgår du i stabens operative virke under øvelsesaktiviteter i ind- og udland. Her skal du arbejde med udformningen af brigadens operationsplaner i tæt samarbejde med den øvrige stab, samt medvirke til udviklingen af brigadens procedurer for stabsarbejdet i rammen af C2IS og brigadens føringskoncept.

Der vil være mulighed for at udvikle sig såvel personligt som fagligt gennem brigadens egne studieperioder, øvelser og kollegial sparring. Der vil endvidere være mulighed for at deltage i relevant kursusvirksomhed, som vil kunne understøtte din udvikling.

Om dig

Du er kaptajn og har gennemført VUT-1/L, VUK (BTN og BDE-modul) eller føringskursus (alternativt for reservister).
Alternativt er du erfaren premierløjtnant, der er i gang med, eller vurderet egnet til, gennemførelse af relevante efteruddannelser/-moduler. I så fald vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale.

Du har operativ erfaring fra Hærens enheder, gerne fra bataljonsstabsniveauet eller evt. fra andre myndigheder. Du anvender dine erfaringer til velfunderede overvejelser – både operative og opgavespecifikke - samt udfærdigelse af skriftlige produkter, der kan omsættes i praksis.

Du er analytisk stærk, helhedsorienteret og har gode samarbejds- og kommunikationsevner. Dette kommer til udtryk i en høj grad af selvstændighed og ansvarsfølelse, der sætter dig i stand til at gennemføre opgaveløsning med et godt overblik og en høj grad af faglighed.
Samtidig er du forudseende, opsøgende og koordinerende i forhold til dine arbejdsområder. Du skal kunne formulere dig på militært engelsk, såvel mundtligt som skriftligt. Det er ønskeligt at du har kendskab til C2IS.

Idet vi forventer, at du er tilknyttet brigadestaben i en længere periode, er det vigtigere for os, at du er motiveret og klar til at bidrage aktivt, end at du har alle krav og kvalifikationer.

Ansættelsesvilkår

Rådighedsstillingen er niveaufastsat til kaptajn af reserven og ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisation for Personel af Reserven i Danmark.

Du aflønnes pr. indkommanderingsdag (7,4 timer), eller honoreres for det faktiske antal timer ved aktiviteter med begrænset daglig tjeneste indtil 7 timer pr. dag, dog minimum for 3 timer.

Der optjenes særlig feriegodtgørelse på 12,5 %. Du modtager et pensionsbidrag på 17,1 % af din løn og dine eventuelle pensionsgivende tillæg.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsen.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger kan erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos kaptajn Henrik Cederbye,
chef for planlægningssektionen ved 2. Brigade på mail: 2BDE-G5-01@fiin.dk, eller på telefon 72 83 30 51 eller 40 49 24 27.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Cecilie Aagaard ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 90.

Ansøgningsfristen er den 10. september 2023. Der gennemføres ansættelsessamtaler i uge 37 efter nærmere aftale.

For at komme i betragtning til rådighedsstillingen, beder vi dig sende din ansøgning med tilhø-rende bilag elektronisk via linket. Det er i den forbindelse vigtigt, at alle bilag bliver vedhæftet som PDF-filer.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Antvorskov Kaserne, Charlottedal Alle 4, 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=185155&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5894182

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet