Beruset mand skabte uro på Sorøvej og blev anholdt

dato

Lørdag aften klokken 19.45 blev politiet kaldt ud til Sorøvej i Slagelse, hvor en temmelig beruset mand skabte uro ved at dingle ud foran bilerne. Manden, som ikke kunne oplyse sin identitet og ydermere kaldte politipatruljen for grimme ting, blev anholdt.

Manden blev sigtet for fornærmelig tiltale mod polititjenestemand samt efter ordensbekendtgørelsen. Efter et nødvendigt tjek på skadestuen, blev den 21-årige mand fra Slagelse kørt til detentionen i Næstved, hvor hans identitet blev fastslået.

Efter at have fået mulighed for at hvile ud, blev manden løsladt søndag morgen.

Kilde: Politiets Døgnrapport