Christian Nyland er netop startet som borgerrådgiver i Slagelse Kommune. Han er uddannet jurist og har blandt andet arbejdet som dommerfuldmægtig ved Retten i Næstved. Tidligere har han også været jurist hos både Rigspolitiet og Justitsministeriet samt arbejdet i centraladministrationen.
Borgerrådgiverens væsentligste opgave er at rådgive og vejlede borgere, der oplever sig uretfærdigt behandlet i mødet med kommunen. Nyland fungerer som borgernes uafhængige indgang til kommunen og arbejder uafhængigt af administrationen med direkte reference til byrådet. Derudover får han en vigtig rolle med at understøtte læring og forbedre sagsbehandlingen i Slagelse Kommune ved at omsætte borgernes erfaringer til organisatorisk læring.
Den særlige borgerrådgiverfunktion blev muliggjort for landets kommuner i 2013 via kommunestyrelseslovens § 65. Christian Nyland overtager posten efter Meta Fuglsang, som fratrådte sidste år.
Privat bor Christian Nyland i Slagelse sammen med sin kæreste, børn og hund.
Flere oplysninger kan fås hos:
- Borgmester Knud Vincents – Tlf.: 20 45 97 98
- Christian Nyland – Tlf.: 58 57 45 61
https://www.slagelse.dk/da/nyheder/ny-borgerraadgiver-skal-hjaelpe-borgere-i-konflikt-med-kommunen/