DELTA-atlet forventer at sætte verdensrekord!

Jørgen Randløv Madsen i startblokken til 100 meter ved lokalt stævne (Foto: Slagelse Atletik DELTA)
dato

71-årige Jørgen Randløv Madsen fra Dianalund, der efter 50 års pause genoptog træningen i Slagelse Atletik DELTA for knap 4 år siden, forventer nu ikke blot at kunne erobre klubbens første verdensmesterskab her i klubbens 50 års jubilæumsår - men også at kunne gøre det med en klar forventning om at sætte verdensrekord.

Af: Slagelse Atletik DELTA

Jørgen forventer, at det sker ved det indendørs verdensmesterskab i ultramangekamp i Boston, som han skal deltage i den kommende weekend 16.-17. marts.1 

Den internationale betegnelse for disciplinen er Tetradecathlon, og består af 14 øvelser, der involverer løb, spring og kast i en bestemt rækkefølge fordelt over to dage i henhold til det internationale forbund for ultramangekamps (IAUMs) regler.2

Den aktuelle verdensrekord for Jørgens aldersgruppe, M70, er efter hans opfattelse dårlig på kun 5.411 pointog han forventer selv at score 7.5000-8.000 point ved det kommende verdensmesterskab.


Jørgen Randløv Madsen vinder bornze ved VM i Finland 2022 (Foto: Slagelse Atletik DELTA)

Han mener desuden, at flere andre M70-mangekæmpere ville kunne slå den nuværende rekord, men at det nok er de færreste i hans alder, som giver sig i kast med et todagesstævne, der er noget mere krævende end en almindelig ti-kamp. 

Jørgens fordel i forhold til, at de fleste af hans internationale ti-kamps konkurrenter over 70 år er, at han er relativt stærkest i løbene, hvor der i løbet af de to dage skal gennemføres otte forskellige løbsdiscipliner, bestående af: 60m, 60m hæk, 200m, 400m, 800m, 1500m, 3000m og 5000m.

Derudover har han gode erfaringer med hurtig restitution i forbindelse med mangekampene og gennemførte med gode resultater 14 øvelser på to dage ved DM for masters tilbage i 2023.


Jørgen Randløv Madsen vinder guld ved indendørs mastersmesterskaber 2023 i Reykjavik, Island (Foto: Slagelse Atletik DELTA)

Da Masters-atleter selv betaler alle omkostninger ved deltagelse i internationale stævner, lyder en opfordring til at potentielle sponsorer er meget velkommen til at henvende sig til bestyrelsen i Slagelse Atletik DELTA eller direkte til Jørgen.

Det kan desuden bemærkes, at Jørgen ud over egen atletik-karriere, også er aktiv med at tiltrække unge og gamle til atletikkens verden og til klubben - både ved træningsindsatsen samt ved løbende at sprede budskab om at atletik er for alle.

1 - https://www.tetradecathlonwc24.com

2 - https://icosathlon.fi/about/

Kilde: Slagelse Atletik DELTA
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.