Den 29. oktober kan du få målt dit blodtryk, mens du handler

Hjernesagen besøger løbende Bilka, føtex og Netto-butikker i hele landet
dato

Tirsdag den 29. oktober inviterer Netto i Slagelse og Hjernesagen kunderne til en gratis blodtryksmåling i anledning af World Stroke Day. Forhøjet blodtryk er nemlig lig med øget risiko for blodprop og blødning i hjernen. Besøg Netto på tirsdag og få tjekket dit blodtryk af Hjernesagens frivillige.

Når du tirsdag, den 29. oktober handler i Netto på Østre Allé 66 i Slagelse, vil du blive mødt af et tilbud lidt udover det sædvanlige – nemlig en gratis blodtryksmåling. I anledning af World Stroke Day har Netto i Slagelse besøg af Hjernesagens lokalforening, hvor frivillige vil sætte fokus på at mindske risikoen for stroke – blodpropper og blødning i hjernen. 

Det handler om at sikre, at hverdagens travlhed ikke er skyld i, at danskerne nedprioriterer og dermed undlader at tjekke deres blodtryk. Forhøjet blodtryk er således en af de hyppigste årsager til stroke – blodpropper og blødning i hjernen – og derfor er Hjernesagen og Salling Group, som ejer dagligvarekæderne Netto, føtex og Bilka gået sammen i et strategiske partnerskab med et mål om at reducere antallet af stroke.

Flere hundrede tusinde danskere går i dag rundt med et forhøjet blodtryk uden at være klar over det. For flere end 12.000 ender det med et stroke, og flere end 3.000 dør årligt som følge af stroke.

Hjernesagen er til stede i Netto på Østre Allé 66 i Slagelse tirsdag den 29. oktober kl. 14 til 17.

 

Fakta om stroke

  • Stroke er en fællesbetegnelse for blodpropper og blødning i hjernen. Det omtales også som apopleksier eller slagtilfælde.
  • Hver femte dansker rammes af stroke.
  • Stroke er den fjerdehyppigste dødsårsag og den hyppigste årsag til handicap blandt voksne.
  • Stroke rammer både mænd og kvinder.
  • Risikoen for at få et stroke stiger med alderen, men 30 procent af alle ramte er under 65 år.
Kilde: Redaktionen
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.

Seneste på facebook