Ejeren af Café Tidslös frygter for caféens omdømme på grund af retssag

Ismail Demirci
Profilbillede
dato

Ejeren af Café Tidslös på Schweizerpladsen i Slagelse, Ismail Demirci, er ikke anklaget for noget som helst, og hans ejerskab af cafeen har kun ført fremgang med sig. Alligevel er Ismail Demirci bange for, at hans og caféens omdømme lider skade, når en retssag om fire andre mænds angivelige kriminalitet starter om lidt.

Den retssag, Ismail Demirci hentyder til, handler om fire mænd fra Slagelse, der er anklaget for at drive Café Tidslös uhæderligt i 2019 og 2020, før Demirci overtog ejerskabet. Demirci understreger, at han ikke er involveret i de tidligere ejeres handlinger og ønsker at afklare dette offentligt. Han har oplevet, at tidligere medarbejdere og andre, der føler sig snydt, stadig henvender sig til caféen.

Demirci og andre forretningsdrivende på Schweizerpladsen er blevet afhørt og skal vidne i retten i Næstved. "Jeg frygter, at der er nogen, der tror, at jeg er indblandet i det her. Alene omtalen af retssagen har medført, at der er leverandører og andre, der tror, at det handler om mig eller Café Tidslös, som den er i dag. Jeg vil rigtig gerne have afklaret, at det ikke har noget som helst med den nuværende drift at gøre," siger Ismail Demirci til Sjællandske Nyheder.

Det var egentlig en drøm, der gik i opfyldelse, da Ismail Demirci fik mulighed for at overtage ejerskabet af Café Tidslös på Schweizerpladsen. Det gik dog hurtigt op for ham, at noget havde været galt på adressen. Tidligere medarbejdere og andre, der følte sig snydt på stedet, dukkede op på caféen og troede, at Ismail havde en form for ansvar. I starten var set slemt. Nu er det stilnet af, men det sker stadig - her mere end tre år siden ejerskiftet, at der dukker mennesker op, der har været ramt af de tidligere ejeres handlinger.

"Det går mig særligt på, fordi jeg er et menneske, som altid har prøvet at give så meget tilbage til samfundet. Det er vigtigt for mig at vise, at man gerne vil give noget igen, og det synes jeg, at jeg kæmper for. Jeg håber, at folk læser det her og forstår, at den retssag, der kommer, ikke har noget med os at gøre," siger Ismail Demirci.
Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Cafe Tidslös