Onsdag klokken 16.05 standsede færdselspolitiet en 13-årig knallertkører på Valbyvej i Slagelse. Ved en kontrol på et rullefelt viste det sig, at knallerten kunne køre hurtigere end tilladt. Drengens forældre blev underrettet om sagen.
Under politiets arbejde stod en 24-årig mand fra Korsør på fortovet og fulgte med gennem sin mobiltelefon. Manden kom med en stribe upassende tilråb til betjentene og nægtede at oplyse sit navn og fødselsdag. Han blev derfor sigtet for overtrædelse af retsplejeloven samt ordensbekendtgørelsen.