Fortolkning af Skriget: Marievangsskolen vinder årets skolekunstprojekt

Profilbillede
dato

Torsdag kl. 18 blev 4. klasse på Marievangsskolen i Slagelse kåret som årets vinder af det store skolekunstprojekt. 

Kåringen foregik foran det Røde Tårn ved Musikhuset i Slagelse. Her var lærere, elever og deres familier mødt op til kåringen.

4. klassen vandt med fortolkningen af Edvard Munchs Skriget. Årets tema var nemlig fortolkning af kendte kunstværker. Klassen vandt blandt andet på grund af nyfortolkningen, stemningen og den klare genkendelighed i værket. De blev også rost for deres mange forskellige anvendte teknikker. Og så var klimaet i fokus i værket.

Dommerpanelet bestod af Estrid Eriksen, Melahat Turhan og Helle S. Madsen. Præmien var et gavekort på 8.000 til en skoleudflugt for den sejrende 4. klasse. 

Det er Sct. Michaels Nat, der hvert år arrangerer et skolekunstprojekt. Her prøver 3. og 4. Klasser at fortolke og lave sin egen kunst ud fra det valgte tema. Der er frie hænder i forhold til, om klasserne gerne vil arbejde med maleri, skulptur eller en installation.

Kilde: Redaktion