Af Kurt A. Nissen
Spar ikke på Demenskonsulenterne. De hjælper ikke "kun" den demente men så sandelig også de pårørende, som ellers vil gå ned med stress og dermed selv blive en patient i systemet. Det drejer sig også om LIVSVÆRDI.
Jeg håber inderligt at den politiske demens er forsvundet, og at politikerne i Slagelse byråd kan huske hvor tit de har sagt nej til at spare på dette område. At spare 700.000 kr. nu kan hurtigt blive til en regning på flere millioner de næste år.
De nuværende Demenskonsulenter er nok godt i gang med at søge andet arbejde, så STOP spareforslaget og giv dem tryghed i deres ansættelse, så længe der er brug for dem.
De demente glemmer nok - men det gør de pårørende ikke.
Kurt A. Nissen
Landsgravvej 66, 4200 Slagelse
Denne artikel er et læserbidrag. Eventuelle holdninger og synspunkter tilhører forfatteren.