Glemte taske med skunk

dato

Det gik hen og blev en forholdsvis kostbar omgang, da en kvinde glemte sin taske ved et busstoppested i Slagelse. Tasken blev onsdag morgen indleveret som hittegods på politistationen i Slagelse, og da politiet gennemgik tasken for at identificere ejeren, dukkede der fire klumper skunk på 2,82 gram op sammen med jointpapir, en vægt og noget medicin, hvoraf ejermandens navn fremgik. Det var en 22-årig kvinde fra byen, som kort efter henvendte sig på hittegodskontoret. Her fik hun tasken udleveret – dog uden den ulovlige skunk, der blev konfiskeret – og kvinden blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Hun står nu til en bøde på 2.000 kroner.

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi