Torsdag eftermiddag mellem klokken 16.00 og 18.00 var politiet til stede i Skælskør efter flere borgerhenvendelser om utryghedsskabende knallertkørsel. Under aktionen observerede betjentene flere knallertkørere i området.
Det lykkedes politiet at standse to knallertkørere på henholdsvis Birkevej og Næstvedvej. Begge knallerter virkede til at kunne køre hurtigere end tilladt, og de blev derfor taget med til nærmere undersøgelse på politistationen i Slagelse.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi