Leder af Forsvarets Dag. En karrierestilling – hvor kun de bedste kommer i betragtning

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Din kommende lederkollega siger:
”Min udviklingskurve har været virkelig stejl – og jeg har oplevet et ansvar på mine skuldre, som aldrig før. På det ene ben som helhedsansvarlig for den samlede fremtidige planlægning. På det andet ben at skulle eksekvere den daglige drift og samtidig have et fokus på ressourcer, belastningsstyring og mine medarbejderes trivsel”.

”Som leder af et rekrutteringscenter giver vi unge mennesker ved Forsvarets Dag en motiverende og inspirerende oplevelse med første møde i Forsvaret. Jeg oplever jobbet som enormt meningsfuldt; vi vil rekruttere de bedste motiverede medarbejdere til forsvarets værnepligt og forsvarets fremtid”.

”Desuden oplever jeg at have tid til min fritid og til min familie, hvilket for mig er helt afgørende, som både friluftsmenneske og familiefar”.

”Det ER verdens bedste job!”

Om os

Vi har et lille team på ni personer, placeret på Garderhusarkasernen i Slagelse, men underlagt Forsvarsministeriets personalestyrelse i Ballerup.

Vi arbejder meget selvstændigt med at sessionsbehandle ca. 6000 unge mennesker om året. Vi gennemfører også fysisk afprøvning af særligt motiverede unge med henblik på værnepligt og gennemfører jobafprøvning af kommende kollegaer til hele Forsvaret.

Herudover gennemfører vi oplysnings og rekrutteringsopgaver både ved værnepligtsenhederne og på civile messer, gymnasier samt andre relevante uddannelsesinstitutioner.

Vi er meget afhængige af hinanden, og udviser således stor, gensidig respekt. Vi skal sammen kunne træffe en hurtig og kvalificeret afgørelse, om hvorvidt en person er egnet til at aftjene værnepligt – og potentialet til en fremtid i Forsvaret.

Såfremt du ønsker at læse mere om værnepligt, Forsvarets Dag og session kan vores hjemmeside www.værnepligt.dk anbefales.

Om stillingen

Ingen dage er ens ved Forsvarets Dag – selvom vi optimalt set er mest effektive, når dagene forløber relativt ensartede. En af dine vigtige opgaver bliver således at rydde alle sten og bump af vejen, så dine medarbejdere oplever daglig kontinuitet i deres opgaveløsning.

Du bliver daglig leder for otte medarbejdere, militære og civile, herunder læger, kontorfuldmægtige, kontorassistenter og befalingsmænd i et værnfælles miljø.

Vi har en relativt flad struktur, en uformel omgangstone og du skal som leder være klar til at løse mangeartede opgaver, herunder indgå som sessionsleder, gennemføre forundersøgelse og modtage, briefe og vejlede de sessionssøgende. Du indgår også som prøveleder på den teoretiske prøve, samt gennemfører fysisk test i forhold til ansættelsesafprøvning og den ordning der kaldes ”Særligt motiverede”. Du må derfor indimellem være indstillet på selv at skulle smøge ærmerne op, og tage del i de daglige centeropgaver.

Som leder af et af Forsvarets fem rekrutteringscentre, vil du have meget stor indflydelse på hverdagen og opgaveløsningen. Da din nærmeste leder befinder sig i Ballerup, har du stor frihed til at løse opgaven, dog under hensyntagen til værnepligtsloven og FPS bestemmelser.

Som leder af en ”satellit” skal du have særlig fokus på kommunikationsopgaven både internt og eksternt. Du skal være opsøgende og forudseende for at holde dine medarbejdere rettidigt informeret om ændringer og aktivt søge afklaring af aktuelle problemstillinger.

Du godkender arbejdstid og tjenesterejser i dit center. Du deltager desuden i diverse mødefora i garnisonen, hvor du repræsenterer dit rekrutteringscenter.

Du bliver også en del af rekrutteringssektionens ledelsesteam, der består af sektionschefen og seks center/elementledere placeret på seks forskellige geografier. Der afholdes jævnligt online møder, hvor der koordineres og videndeles i ledergruppen.

Værnepligten er varm på den politiske dagsorden. Både i relation til antal, varighed og ligestilling. Vi står snart foran et nyt forsvarsforlig og en ændret verdensorden. Du bliver en vigtig brik i at fremtidssikre Forsvarets Dag, og kan også forvente at deltage i projektarbejde og arbejdsgrupper, der vil se på integrationen af fremtidens nye krav.

Som Leder af Rekrutteringscenter Slagelse vil du være med hvor det sker og du vil også få en rolle i såvel branding og hvervning af- og til Forsvaret samt Beredskabsstyrelsen.

Om dig

Du er uddannet Kaptajn/Kaptajnløjtnant/Sektionsleder med relevant efter- og videreuddannelse. Du har lyst til at være leder for militære og civile og formår at bringe dine medarbejderes faglighed, personlighed og initiativ i spil.

Vi ser dig gerne empatisk, rummelig og ikke forudindtaget. Du skal kunne inspirere unge mennesker, så de oplever dig positiv for Forsvaret og du skal kunne motivere så det gnistrer.

Du bør allerede kunne løse fast definerede opgave inden for fastsatte rammer på en overvejet og hensigtsmæssig måde – og kunne komme med eksempler fra dine tidligere succeser. Du skal være løsningsorienteret og klar til selv at tage fat når opgaver skal løses. Du er en rollemodel for dine medarbejdere og for de unge du møder.

Du har interesse for ledelse og kommer gerne med ledelseserfaring. Vi ser også gerne at du har noget erfaring fra en stilling hvor ledelse, administration og eksekvering har været bærende nøgleord for dig.

Du udviser gerne fantasi, kreativitet og initiativ i kompetenceudvikling af dine medarbejdere – med målet om kontinuerligt at forbedre områder på faglige, administrative og personlige punkter.

Den ideelle kandidat har en rimelig bred erfaring inden for Forsvaret, og gerne fra flere værn. Det kan også være du har arbejdet tæt sammen med andre værn, eller har interesse for andre værn end dit eget moderværn.

Denne stilling kan på mange områder sammenlignes med en stilling som kompagnichef, skibschef, eskadronchef m.v. Der er derfor gode muligheder for fremtidigt avancement. Stillingens tidligere indehaver kvalificerede sig til en majorstilling efter 2 år.

Erfaring med sagsbehandling og brug af Work Zone kan være en fordel men er ikke en ubetinget krav. Du skal i forvejen forvente en vis læringskurve – og du kan forvente et gennemtænkt onboarding forløb, så du med ro sjælen kan være klar til dine kommende udfordringer.

Hvis du har uddybende spørgsmål om ovenstående stilling, må du ikke tøve med at kontakte os.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kontorchef/kommandørkaptajn Jesper H. Lynge, på telefon 4185 0581 eller på mail fps-jhl@mil.dk.
Du kan også kontakte en af dine kommende lederkollegaer, kaptajnløjtnant Frederik Sejrup Ørsted, på telefon 5357 3031 eller på mail fps-fsr@mil.dk.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent kaptajn Thomas Søren Eskebjerg Krog, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 7281 9159 eller på mail fps-tse@mil.dk.

Ansøgningsfristen er søndag den 16. august 2023, og samtaler afholdes løbende. Den endelige ansættelsesdato vil blive koordineret med din nuværende chef.

Stillingen ønskes besat den 1. oktober 2023.

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

OM FPS - Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere en 40 uddannelser og 20.000 stillinger for Danmarks sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren.
Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Det kræver mere end almindelig HR.
Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Antvorskov Kaserne, Charlottedal Alle 4, 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184709&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5882823

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet