Logistikbefalingsmand til G4/Staff Assistant Deployment and Movement ved MND N i Slagelse eller Fredericia

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du arbejde med skarp operativ planlægning og er du klar på store udfordringer i et multinationalt og operativt miljø, hvor NATO er både relevant og efterspurgt?
Kan du arbejde selvstændigt i en dynamisk hverdag, og er du analytisk stærk og besidder gode samarbejdsevner, så er det nu at du har muligheden for at blive en del af et NATO hovedkvarter, hvor du kommer til at arbejde med komplekse, spændende og meningsfyldte opgaver, og hvor du er drivkraften i udviklingen af MND N logistiske indsættelsesevne.


Om os

Multinational Division North (MND N) er et operativ divisionshovedkvarter med afskrækkelses- og forsvarsprofil i NATOs styrkestruktur med en permanent tilstedeværelse i Letland. I fredstid vil hovedkvarteret være beliggende i Riga, Letland og i Slagelse, Danmark.

MND N er en taktisk landmilitær føringskapacitet, der i fredstid kan gennemføre operativ planlægning og koordination af alle felthærstyrker i de baltiske lande, samt en kapacitet, der i tilfælde af krise og konflikt kan føre landmilitære styrker inden for det fulde opgavespektrum med op til seks brigader, herunder en dansk brigade, i operationsområdet indtil eksempelvis NATOs hurtige udrykningsstyrke og efterfølgende opfølgningsstyrker ankommer.

MND N hovedopgaver er i fredstid at forestå uddannelse af danske, estiske, lettiske og litauiske brigadehovedkvarterer med op til syv brigadestabe. Divisionen skal desuden gennemføre den yderligere øvelsesvirksomhed, der sikrer landmilitære styrkers evne til at gennemføre taktiske aktiviteter, inkl. integration af enheder fra enhanced Forward Presence (eFP) og evt. fremtidige danske bidrag til øvelse og fremskudt tilstedeværelse. Endvidere skal divisionen kunne indhente og forestå den nødvendige rapportering til foresat NATO styrkestruktur og opretholde et situationsbillede i ansvarsområdet.

Slutteligt skal divisionen støtte forsvarsplanlægning i ansvarsområdet med henblik på at skabe en sammenhængende plan på tværs af landegrænser, der i højere grad tager højde for NATOs operative planlægning.

Herudover bidrager MND N til udvikling af den danske, estiske og lettiske hær inden for bl.a. studie- og udviklingsvirksomhed, doktrinområdet og specialer på troppeenhedsniveauet.


Om stillingen

Stillingen oprettes med fast tjenestested i MND N vestlige hovedkvarter på Antvorskov kaserne i Slagelse, og der kan forventes en del rejsevirksomhed til det østlige hovedkvarter i Letland.

I fredstidsopstillingen vil du indgå i G4 og i kriseopstillingen vil din stilling indgå i Divisionens Combat Service Support Centre (CSSC). Stillingsindholdet i fredstidsopstillingen kan derfor forventes at være bredere funderet end D&M, idet stillingsindholdet udvikles i samarbejde med dig.

Du vil referere til chef G4, der er britisk. Dit nationale kommandoforhold referer til DCOS support, som bestrides af en dansk oberst.

G4 er for nuværende permanent bemandet med fem personer, der ud over den britiske chef består af en canadier, og tre danske stabsofficerer.

G4 udgøres af i alt 8 permanente funktioner, pt. er de tre stillinger vakant, en lettisk og en estisk stilling.

Stillingen giver plads til at få et bredere perspektiv på logistiske specialer, da vi er gode til at hjælpe hinanden på tværs og gerne repræsenterer CSSC bredt såvel i som uden for hovedkvarteret. Desuden får du blik for NATO processer i en tid hvor disse testes og udvikles massivt i lyset af den europæiske situation.

I krise og krig, udvides staben til i alt 30 funktioner, hvorfor der til stillingen må forventes onboarding og sidemandsoplæring til specialet. Det er sidstnævnte struktur, der trænes under divisionsledede øvelsesaktiviteter.

Du bistår chefen for G4 med tilrettelæggelsen og gennemførelsen af planlægning samt træning af brigader på Divisionens uddannelsescyklus i taktisk logistik. Her vil dine opgaver bestå i at gøre logistiske input til planer samt at træne stabspersonnel fra brigader m.fl. i logistiske beregnings- og marchværktøjer, og anvende dem forbindelse med øvelser i MND N ramme.

Du bliver sagsbehandler på LOGFAS, særligt systemerne ADAMS og EVE, der er særligt udviklet til D&M. Der er løbende efteruddannelse i dette i NATO.

Stillingen er kendetegnet ved en meget bred og varieret opgaveportefølje og en stor berøringsflade med interne såvel som eksterne samarbejdspartnere.

Som en del af opstarten vil du skulle trænes til at kunne indgå i en NATO enhed, hvilket vil ske igennem kurser og sidemandsoplæring afhængigt af dine forudsætninger.


Om dig

Vi forventer, at du er udnævnt chefsergent. Er du ikke allerede udnævnt, forventer vi, at du har en anciennitet som seniorsergent på 6-8 år samt, at du har gennemført en uddannelse på minimum uddannelsesniveau 5 på kvalifikationsrammen for livslang læring. Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet kan du ansættes på en uddannelsesaftale.

Det er essentielt, at du har et operativt mindset med en baggrund fra logistik, såvel operativ som taktisk, gerne fra logistik på bataljons- eller brigadeniveau.

Vi har desuden en forventning om, at du har erfaring fra international tjeneste, gerne i logistik. Det vigtige er, at du har vilje og lyst til det internationale samvirke.

Som person er dine spidskompetencer fire nøgleord som du vil skulle forholde dig til: Integritet, faglighed, administration og samarbejde.

Du er imødekommende for alle nationaliteter uanset om de er faste, designeret eller i reserven. Du forstår og respekterer forskelligheder og søger altid at skabe den gode kontakt, det anerkendende netværk og samarbejdsrelationer der kan vedligeholdes og udbygges.

Du er en dygtig kommunikator i skrift og tale på såvel dansk som engelsk, og du kan med dine kompetencer bistå dine kollegaer og chefer inden for logistik.

Det er vigtigt du fagligt kan tilpasse dine analyser og konklusioner på en måde, der tilpasses situationen og niveauet, ligesom du overholder deadlines uden at gå på kompromis med kvaliteten, når det kræves.

Du arbejder selvstændigt med opgaverne og har viljen til at lære nyt og tage udfordringerne, som de kommer i samarbejd med os andre. Derfor er du præcis, hjælpsom og loyal. Du arbejder derfor fint under periodevis pres uden at miste overblikket, og du er fleksibel i forhold til vekslende krav til opgaveløsninger, i tid og andre ressourcer.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en chefsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en seniorsergent med et godt udviklingspotentiale.

Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre og relevant uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til chefsergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Fast tjenested Slagelse, dog mulighed for at få fast tjenested i Fredericia, hvilket vil medføre et øget antal rejsedage. Vi er således interesseret i at få den rigtige og motiverede medarbejder. Det er muligt at aftale hjemmearbejdsdage

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte major Derek Damgaard i forhold til daglig administration og tjeneste, på tlf. 72 83 10 19 eller mobil 29 32 83 18. I forhold til det operative virke og logistisk planlægning kontakt major Thomas Berg på tlf. 31 36 08 35.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Tobias Bredahl Steen Jensen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 72 81 92 82 eller mail FPS-TBJ@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 3. september 2023. Ansættelsessamtaler forventes gennemført i ugerne 36 og 37.

Stillingen er til besættelse 1. oktober eller snarest muligt herefter.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Antvorskov Kaserne, Charlottedal Alle 4, 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184837&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5890363

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet