BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi mangler dig, hvis du har en interesse i at arbejde på en afdeling, hvor vi vægter et godt arbejdsmiljø, faglighed, struktur og sikkerhed højest, samt en afdeling hvor vores patienter er første prioritet. Vil du arbejde i et dynamisk miljø med dygtige, stolte og unikke kolleger, så er det nu du skal søge.
Da Sikringsafdelingen har en mandlig sikkerhedsnormering, som kræver tilstedeværelse af mænd i alle vagter, jf. særlig dispensation fra Sundhedsstyrelsen, søger vi en mandlig social- og sundhedsassistent, der vil trives i et tværfagligt miljø og med stort ansvar for eget arbejde.
Afdeling for Retspsykiatri
Sikringsafdelingen hører under Afdeling for Retspsykiatri, Psykiatrien Region Sjælland.
Afdeling for Retspsykiatri består af den højt specialiserede Sikringsafdeling med 3 afsnit á 10 senge samt fire lukkede regionale afsnit med i alt 50 pladser samt Retspsykiatrisk Opsøgende Team.
Sikringsafdelingen
På Sikringsafdelingen modtager vi patienter fra hele landet, der har en retslig foranstaltning og er person- eller flugtfarlige.
Vi fokuserer på håndtering af patienter med et stort aggressionspotentiale i forhold til at skabe et trygt miljø. Ligeledes arbejder vi med relations arbejde med udgangspunkt i den psykodynamiske model.
Vi arbejder efter miljøterapeutiske principper tilpasset afdelingens særlige patientgrupper. Vi stiler mod mere mentaliseringsbaseret miljøterapi således, at referencerammen er og bliver et naturligt værktøj i hverdagen.
Vi prioriterer sikkerhed højt og vores rammer gør det muligt at tilbyde en meningsfyldt og sammenhængende behandling, der skaber tryghed og trivsel for både patient og personale. Vi ønsker kontinuerligt at udvikle fagligheden til den komplekse psykiatriske patient indenfor de givne rammer. Vi vil derfor lægge vægt på, at du som ansøger vægter høj faglighed og har lyst og evne til faglig udvikling. Vi lægger særlig vægt på at opkvalificere personalet og derfor tilbyder vi også gode muligheder for efter- og videreuddannelse.
Vi lægger stor vægt på det tværfaglige samarbejde og medarbejderstaben omfatter bl.a. læger, psykologer, pædagoger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, idrætsmedarbejdere, plejere og sikkerhedsmedarbejdere.
Hvis du er i besiddelse af:
• Højt fagligt engagement
• Psykiatrisk erfaring (dette er dog ikke et krav)
• Ønske om og interesse for at arbejde med retspsykiatriske patienter
• Lyst og evne til at medvirke i den faglige udvikling i afsnittet
• Kunne bevare overblikket samt handle etisk korrekt- også i pressede situationer
• Pædagogiske evner
• Evne til at manøvrere i et tværfagligt miljø
• Gode kommunikative- og formidlingsevner
Så kan SL13 tilbyde en arbejdsplads med:
• 4 ugers introduktion, med mentor ordning samt løbende evaluering
• Supervision, temadage og psykofysisk træning
• Mulighed for at arbejde i en afdeling, hvor arbejdsmiljøet vægtes højt og med den seneste trivsels måling som bevidner dette.
• Et godt og konstruktivt samarbejde med mange faggrupper
• Mulighed for at præge afsnittets sygeplejefaglige udvikling
• Mulighed for deltagelse i relevante uddannelser og kurser og i den forbindelse afdelingens egen sikkerhedsuddannelse, der desuden afføder et løntillæg efter bestået eksamen
Rammer for stillingen
Stillingen er til besættelse pr. 1. september 2023 eller hurtigst muligt og er på 37 timer i skiftende vagter.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Søs Murholm smurh@regionsjaellland.dk Mobil: 93 57 72 96 eller assisterende oversygeplejerske Caroline Schumann carli@regionsjaelland.dk Mobil: 93 56 84 42
Se yderligere beskrivelse af Sikringsafdelingen på Region Sjællands hjemmeside.
Ansøgningsfrist den 9. juli 2023
Ansættelsessamtaler afholdes den 12. juli 2023
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/35927&linkref=18807&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5857411