Operationsofficer til operations- og plancentret i G3 ved MND N i Slagelse (Genopslag)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ser du dig selv i et skarpt multinationalt operationsmiljø – og kan du holde hovedet koldt, når der er mange bolde i luften?

Så bliv en del af vores hold. Et internationalt operationscenter, der lever efter mottoet: TEAM – Together Everyone Achieves More!

Om os

Multinational Division North (MND North) er et operativ divisionshovedkvarter med en afskrækkelses- og forsvarsprofil i NATOs styrkestruktur og permanent tilstedeværelse i Letland. I fredstid er hovedkvarteret beliggende i Slagelse, Karup og Riga i Letland.

MND North er en taktisk landmilitær føringskapacitet, der i fredstid bl.a. gennemfører operativ planlægning og koordination af hærstyrker i Estland og Letland, samt en kapacitet, der i tilfælde af krise og konflikt kan føre landmilitære styrker inden for det fulde opgavespektrum.

MND N hovedopgaver er i fredstid at forestå uddannelse af danske, estiske, lettiske og litauiske brigadehovedkvarterer. Divisionen skal desuden gennemføre den yderligere øvelsesvirksomhed, der sikrer landmilitære styrkers evne til at gennemføre taktiske aktiviteter herunder integration af enheder fra enhanced Forward Presence (eFP). Endvidere skal divisionen kunne indhente og forestå den nødvendige rapportering til foresat NATO styrkestruktur og opretholde et situationsbillede i ansvarsområdet samt støtte forsvarsplanlægningen i ansvarsområdet.

Ved siden af de operative opgaver bidrager divisionen også til udviklingen af den danske, estiske og lettiske hær ved at indgå i bl.a. studie- og udviklingsvirksomhed på doktrinområdet og specialers udvikling på troppeenhedsniveauet.


Om stillingen

Som del af stillingens indhold indgår rejsevirksomhed til hovedkvarteret i Letland og resten af operationsområdet samt til relevante samarbejdsparter og NATO strukturer.

Hvis du har viljen til at lære og synes at det er spændende at arbejde med militære operationer, så vil du kunne få en helt unik mulighed for din personlige udvikling i rammen af et multinationalt divisionshovedkvarter. I G3 kommer du til at være en del af et fantastisk spændende internationalt hold, hvor samarbejde, initiativ, evnen til at handle og en operativ analytisk tilgang er centrale elementer, når der arbejdes med skarp forsvarsplanlægning og operationscentrerets føring af blandt andet op til seks brigader. Samtidig lægger vi også vægt på, at vi har det sjovt i dagligdagen og at vi som individer bliver udviklet professionelt.

G3 er til stede i alle geografiske dele af hovedkvarteret og vi består aktuelt af officerer og befalingsmænd fra Estland, Letland, Litauen, Canada, Sverige og Danmark.

I Operationscentret er vores opgaver:
- We CONTROL the execution of the operation and COMMAND on the behalf of the commander – “we fight the battle”!
- We analyse, evaluate, pack and pass relevant information and generate situational awareness to ALLOW DECISIONS TO BE MADE by the commander!

Operationscenteret G3 består af:
- Taktisk Operations Center (TOC/G3), der håndterer operationer fra 0-24 timer
- Operations- og planlægningscelle (G35), der håndterer operationer fra 24-72 timer
- Divisionens fremskudte kommandostation (FCP), der støtter chefens mobile føring
- Forbindelsesofficerscellen, der koordinerer med relevant enheder og myndigheder

I fredstid vil du indgå i G3, hvor dine opgaver blandt andet omfatter udførelse af de skarpe opgaver som divisionen løser i operationsområdet, operativ planlægning samt uddannelse inkl. planlægning og gennemførelse af divisionsøvelser med de underlagte enheder. Med din evne til at ”tænke ud af boksen” og dit operative mindset, vil du få en central opgave i forbindelse med deltagelse i udviklingen og implementeringen af divisionens nye føringskoncept, hvilket blandt andet indebærer opbygningen af et komplet operationscenter i nye faciliteter, optimering af de interne stabsprocesser så vi bliver endnu hurtigere til at træffe effektive operative beslutninger og ikke mindst være med til at føre operationscenteret skarpt igennem den operative evaluering.

I krise og konflikt vil du indgå i divisionens operationscenter som Operations-officer hvor du vil være planning-teamleader for dit eget planhold, som har til opgave at indgå i både planlægning samt refinement af de planer, der kommer fra plancentret. Derudover får du ansvar for at forberede og understøtte chefen for OPS/PLAN virke med at synkronisere og justere divisionens plan i tidsperspektivet 24-72(+) timer.


Om dig

Du er udnævnt kaptajn og har flair for- og interesse i landoperationer samt et ønske om at udvikle dig f.eks. i retning af operations- og føringsuddannelse i hæren (OFU).

Du har erfaring/stabstjeneste på afdelingsniveau og meget gerne på brigadeniveau.

Du brænder for kernen i det militære håndværk: At planlægge og gennemføre operationer. Du har en god operativ erfaring, kombineret med viljen til at lære mere. Du har mod til at tænke ”ud af boksen” i forhold til planlægning og gennemførelse af operationer og har lyst til at arbejde i et spændende internationalt operationsmiljø.

Du er en person med gode analytiske anlæg og har en god helhedsforståelse. Dine kompetencer ligger inden for ledelse og planlægning, og du kan hurtigt sætte dig ind i komplekse opgavestillinger og lede en stabsproces samt sætte retning for sektionens soldater både i det daglige virke, under øvelser og under indsættelse.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Stillingen er placeret i MNDN HQ W, hvorfor dit faste tjenestested vil være Slagelse.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte chefen for G5, OL Jacob Palmer Bjerborg på MNDN-G5-NK@MIL.DK eller tlf.: 4048 3612.

Har du spørgsmål til løn- eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte til HR-konsulent kaptajn Jesper Tang Sørensen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf.: 7281 9149.

Ansøgningsfrist er 6. august 2023. Ansættelsessamtaler forventes gennemført i umiddelbar forlængelse af fristen.

Stillingen er til umiddelbar besættelse.

Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Antvorskov Kaserne, Charlottedal Alle 4, 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184154&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5859952

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet