BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at være med i ledelsen af Akutafdelingens Accelereret Zone? Her vil du i tæt samarbejde med oversygeplejersken for Akutafdelingens stueetage i Rød Zone være med til at styrke Akutafdelingen og bevare den gode arbejdsplads. Du har desuden et tæt samarbejde med souschef og vagtplanlægger omkring den daglige drift.
På Slagelse, Næstved og Ringsted Sygehuse er det vores mission at efterleve vores strategi ”Sammen er vi bedst”. Her er vi i et meget tæt samarbejde med sygehusledelsen, afdelingsledelsen og medarbejderne sammen om at de klare fælles mål, som skaber de bedste forløb og behandlinger for patienterne samtidig med, at du har fokus på, at medarbejderne trives og dermed kan levere høj faglig kvalitet.
Om Akutafdelingen
Akutafdelingen har været i gang med en organisationstilpasning, hvor flere kompetencer og flere specialer fra de medicinske og kirurgiske afdelinger skal bidrage til at sikre de bedste patientforløb med færre overflytninger og endnu større arbejdsglæde for personalet.
Akutafdelingen er nu opdelt i et akutmedicinsk kerneområde, som indeholder fasttrack, traume- og kritisk syge medicinske forløb. Derudover er der et afsnit, som kan håndtere patientforløb op til 48 timer. Dette afsnit styres af de medicinske og kirurgiske afdelinger.
Akutafdelingen arbejder aktivt med grund-, videre og efteruddannelse indenfor både SSA, sygeplejerske- og lægegruppen. Der er ligeledes tilknyttet en forskningsenhed i Akutafdelingen, som arbejder tværfagligt med forskning og udvikling inden for det akutmedicinske område.
Vi lægger vægt på ansvar, høj faglighed og stærkt samarbejde mellem vores mange sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, terapeuter, sekretærer og læger.
Se gerne minidokumentarerne lavet af TV 2 om afdelingen og tag et kig på afdelingens instagram.
Se arbejdet på afdelingen, på TV2 Play " Akutafdelingen"
Akutafdelingen Slagelse, Instagram
Vi tilbyder dig:
• en attraktiv og selvstændig stilling med stort ansvar og gode udviklingsmuligheder
• vi har et tæt samarbejde i gruppen af oversygeplejersker, ledende lægesekretær og chefsygeplejerske. Vi udvikler vores ledelse og den fælles opgaveløsning
• en vigtig rolle med at fastholde aftalte strukturer og sikre kompetenceudvikling af personalet
• en unik mulighed for at styrke samarbejdet med de andre afsnit og afdelinger på sygehuset og ud i den primære sektor i kommuner og regioner
• et stærkt og godt arbejdsmiljø, hvor vi lægger vægt på at have en anerkendende kultur, hvor åbenhed, engagement og arbejdsglæde er nøgleord og hvor vi hele tiden arbejder med at styrke dette.
Om dig:
Vi forestiller os, at du har gennemført en lederuddannelse, en diplomuddannelse som minimum, eller er indstillet på at gennemføre en og du har gerne erfaring med ledelse. Derudover har vi et stort ønske om, at du besidder nedenstående kompetencer, som vi mener, er vigtige forudsætninger for et succesfuldt samarbejde:
• er uddannet sygeplejerske
• er loyal overfor beslutninger og forstår at lede opad, nedad og til siden
• er god til at opnå følgeskab til at drive forandringer og beslutninger
• er god til at samarbejde – både i afdelingen og på tværs af sygehuset
• du er økonomisk ansvarlig og besidder gode og stærke kompetencer indenfor dette felt
• er god til at inddrage medarbejdere og bringe deres individuelle kompetencer i spil
• har en tillidsfuld og anerkendende ledelsesstil.
Er du blevet nysgerrig, så ring til chefsygeplejerske Christian Jørgensen på tlf. 93 56 64 26 eller skriv en mail hajorg@regionsjaelland.dk og hør mere om afdelingen og stillingen. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist
Send os din motiverede ansøgning og dit CV senest den 13. august 2023 med ansættelse hurtigst muligt, gerne d. 1. september 2023. Der er samtaler torsdag d. 17. august 2023.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".
Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.
Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.
Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.
Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/36752&linkref=21621&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5884572