BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være en del af chefen for Gardehusarregimentets Reserves Command Team?
Er du en rollemodel som de andre befalingsmænd kan spejle sig i?
Så søger vi lige nu en erfaren chefsergent som har lyst til at gøre en forskel!
Om os
Gardehusarregimentet består af en regimentsstab med et stabselement på Bornholm, I Panserinfanteribataljon, der er underlagt 1. Brigade, V Uddannelsesbataljon og III opklaringsbataljon, der er underlagt 2. Brigade.
Gardehusarregimentet er en spændende og udfordrende arbejdsplads i et dynamisk, såvel administrativt som operativt arbejdsmiljø. Vi har en uformel, åben og respektfuld omgangstone, og vi lægger vægt på frihed under ansvar. Vi løser opgaverne rettidigt og i gensidig respekt for den enkeltes bidrag til den samlede opgaveløsning.
Gardehusarregimentet er et stolt regiment med mange gode og stolte traditioner med respekt for såvel historien, den enkelte og tidsånden.
Alle regimentets enheder består af såvel fast tjenestegørende personel og af reservister.
Om stillingen
Du vil være en del af chefen for Gardehusarregimentet Reserves Command Team og indgå i dennes ledergruppe. Det er din opgave, at rådgive chefen i forhold til Hærens befalingsmandsstrategi.
Du forventes at medvirke aktivt til at rekruttere og fastholde reservister fra befalingsmands- og konstabelgrupperne, samt tage et medansvar for at sikre disse gruppers vilkår, interesser og udvikling.
Som chefsergent ved reserven vil du blive ansat i en designeringsfunktion i Gardehusarregimentets krise-/krigsorganisation. Designeringsfunktionen er den funktion/stilling, som du vil skulle varetage i tilfælde af krise eller krig.
Stillingen er ny, og du vil derfor få et stort ansvar for at udvikle stillingen til fordel for Hærens og Gardehusarregimentets reserve.
Du forventes endvidere at have et tæt samarbejde med Gardehusarregimentets regimentsbefalingsmand. Du vil indgå i regimentsbefalingsmandens befalingsmandsforum, der samles to til tre gange om året.
Du er formidler, i koordination med reservens chefgruppe, selvstændigt ledelsesbudskaber og holdninger til Gardehusarregimentets reservister.
Du skal forventeligt være indstillet på at gøre tjeneste minimum 10-15 dage om året. Dele af tjeneste vil kunne forekomme i aftentimerne eller i weekender.
Om dig
Du er udnævnt chefsergent. Er du seniorsergent opfordres du ligeledes til at søge. Som seniorsergent forventer vi, at du har minimum seks til otte år i graden med gennemsnitligt syv indkommanderingsdage de seneste år samt en uddannelse på minimum uddannelsesniveau 5 for livslang læring, evt. i rammen af Militær Akademiuddannelse.
Du fremstår som rollemodel for reservens mellemlederkorps, og skal gennem din fremtræden og handlinger skabe og vedligeholde bred respekt i reservens mellemlederkorps og blandt øvrigt personel ved Gardehusarregimentets reservestyrke.
Du har relevant erfaring fra enten linjen eller reserven og med fordel fra et kamptropsregiment. En alsidig tjeneste ved andre myndigheder eller andre steder i Hæren, er også en fordel.
Du har forrettet tjeneste på underafdelings-, bataljons- og evt. regimentsniveau og er klar til at bruge dine kompetencer i en spændende funktion. Du har været aktiv i enten linjen eller reserven gennem de seneste år.
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra internationale operationer.
Du udviser selvstændighed og initiativ med henblik på, at enheden får løst sine opgaver, og holder målrettet fokus på, at nå dine og enhedens mål. Som befalingsmand kan du rådgive og samarbejde med såvel officeren, konstabelgruppen og dine befalingsmandskollegaer.
Du er velformuleret i skrift og tale.
Ansættelsesvilkår
Rådighedsstillingen er niveaufastsat til chefsergent af reserven, og ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Centralforeningen for Stampersonel og den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst for Centralorganisationen af 2010 (CO10).
Du aflønnes pr. indkommanderingsdag (7,4 timer). Der optjenes særlig feriegodtgørelse på 12,5 %. Der indbetales ikke til pension.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal
bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele
ansættelsen.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved
enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende,
fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen i reservestillingen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav
og ved helbreds- og tandlægevurderinger kan erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for reservisterne ved Gardehusarregimentet oberstløjtnant Steffen Robert Scharff på mail: FPS-SRS@MIL.DK eller regimentsbefalingsmanden ved Gardehusarregimentet chefsergent Franz Gliese på telefon 24 99 65 96 eller mail: GHR-RBM@MIL.DK.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Cecilie Aagaard ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 90.
Ansøgningsfristen er 6. august 2023 og samtaler forventes afholdt i uge 32 eller 33.
For at komme i betragtning til rådighedsstillingen, beder vi dig sende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk via linket. Det er i den forbindelse vigtigt, at alle bilag bliver vedhæftet som PDF-filer.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Antvorskov Kaserne, Charlottedal Alle 4, 4200 Slagelse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183802&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5851551