Sagsbehandlende ergoterapeut eller fysioterapeut til Hjælpemiddelområdet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for sagsbehandling indenfor Hjælpemiddelområdet og har du ydermere specifik viden og erfaring med sagsbehandling i forhold til enten boligindretning, børn, tyngdeprodukter og/eller servicehunde, så er det måske lige netop dig vi står og mangler.

Sagsbehandlende terapeut søges til fast stilling 37 timer til Hjælpemiddelområdet i Slagelse Kommune, med ansættelse pr. 1. august 2023.

Arbejdsopgaver og arbejdsområder.
Sagsbehandling og afgørelser af ansøgninger om hjælpemidler, forbrugsgoder og boligændringer i henhold til Servicelovens §§ 112, 113 og 116.

Vi forventer, at du har erfaring med og kendskab til sagsbehandling på området samt erfaring med flere typer af hjælpemidler.

Vi drømmer om at få en kollega med specifik viden og erfaring indenfor følgende områder: Boligindretning, tyngdeprodukter, servicehunde og/eller børn.
Vi får mange henvendelser i forhold til de nævnte områder, så vi har brug for en kollega der har lyst til at arbejde specifikt med sagsbehandling indenfor disse områder med flere.

Udover vurderinger på hjemmebesøg vil der også være opgaver i forhold til at varetage akutte henvendelser som kommer ind i afdelingen.

Kan du lide forandringer i hverdagen, kan du træffe beslutninger i et højt tempo, hvor tidspres ikke er ualmindeligt, og fortsat bevare en positiv og anerkendende tilgang til både borgere og kollegaer? Så er jobbet lige noget for dig.

Vi vægter engagement, sociale kompetencer, høj faglighed samt lyst til udvikling højt i et miljø, hvor forandring er på dagsordenen.

Din hverdag vil blive fyldt med spændende opgaver, der kræver, at du kan holde mange bolde i luften uden at tabe overblikket. Du skal derfor kunne lide at have travlt.
Vi forventer, at du kan lide at udfordre din leder og kollegaer i forhold til faglige diskussioner samt drøfte relevante problemstillinger for derefter selv at bringe din faglighed i spil i opgaveløsningen.

Din profil

  • Du har en baggrund som ergoterapeut eller fysioterapeut.
  • Du brænder for sagsbehandling af genbrugshjælpemidler.
  • Du har erfaring med Servicelovens §§112, 113 og 116.
  • Du har meget gerne specifik viden og erfaring indenfor boligindretning, børn, tyngdeprodukter og/eller servicehunde, som du kan bringe i spil både i egen afdeling men også på tværs af kommunen.
  • Du brænder for at udvikle og højne det faglige niveau på området.
  • Du har en naturlig anerkendende og tydelig kommunikation med borgere, kolleger og samarbejdspartnere – både mundtligt og skriftligt.
  • Du brænder for det gode samarbejde og tæt og daglig dialog med både borgere og samarbejdspartnere.
  • Du elsker at have travlt og få noget fra hånden.
  • Du forstår at skabe overblik og prioritere mellem opgaverne samt planlægge din dag, så din tid anvendes optimalt.
  • Du er samarbejdsvillig og har et godt humør, på trods af daglig travlhed i dagligdagen.
  • Du er i besiddelse af kørekort.
  • Erfaring i eDoc og/eller Nexus er en fordel, men ikke et krav.

Vi kan tilbyde:
Et alsidigt og udviklende job, hvor der er stor mulighed for at præge retningen på Hjælpemiddelområdet. Du bliver en del af Hjælpemiddelområdet i Sundhed og Ældre, der består af genbrugshjælpemidler, kropsbårne hjælpemidler og et hjælpemiddeldepot.
Derudover har du et tæt samarbejde med andre afdelinger i Sundhed og Ældre, blandt andet visitationen APV-teamet, hjemme- og sygeplejen, plejecentrene og terapeuterne på genoptræningsområdet.
Du bliver en del af et stort arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden og arbejder sammen for at øge kvaliteten af alt, hvad vi gør. Vi lægger vægt på videndeling og læring, men også at vi har det sjovt, når vi går på arbejde og når vi har sociale arrangementer på arbejdet.

Slagelse Kommune ser mangfoldighed som et aktiv og menneskers forskellighed som en ressource. Derfor opfordres alle uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er med ugentlig arbejdstid på 37 timer/uge. Din primære arbejdsplads vil være på Industrivej 9, 4200 Slagelse.
Der vil være mulighed for, og efter aftale, at arbejde hjemme fra dage hvor det giver mening. Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den faglige organisation.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
  • Områdeleder Karen Jørgensen telefon 58 57 97 89 eller
  • TR Louise Dalsgaard telefon 58 57 97 97.

Ansøgningsfrist
  • Mandag den 26. juni 2023 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 28. juni 2023.
Vær derfor opmærksom på, at du med kort varsel kan blive inviteret til samtale.
Ved alle ansættelser i Slagelse Kommune skal der foreligge straffeattest.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Slagelse Kommune, Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1519&ERId=82540

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5850829

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet