Sekretariatschef til digitaliseringsforening i udvikling

dato

Er du en passioneret og ambitiøs leder, der brænder for udviklingsprocesser og digitalisering? Har du lyst til at stå i spidsen for et stærkt sekretariat i en forening i udvikling? Kan du oversætte strategiske visioner og pejlemærker til konkrete handlingsplaner og sikre dokumentation og fremdrift? Så er du måske den sekretariatschef, vi leder efter.

Digitaliseringsforeningen Sjælland (DIGIT) er en digital udviklings- og samarbejdsforening for 9 sjællandske medlemskommuner, hvis formål er at optimere og effektivisere digitale processer på tværs af kommunegrænser i et tæt samspil med de enkelte kommuner. Til at hjælpe os med dette leder vi efter en ambitiøs og passioneret sekretariatschef, der vil stå i spidsen for vores engagerede sekretariat og vores spændende organisation.

Opgaven
Som sekretariatschef bliver du nøglepersonen bag foreningens samlede projektportefølje og den daglige drift og økonomistyring Du får fornøjelsen af at lede vores dygtige sekretariatsteam og de associerede projektledere fra medlemskommunerne i de tværgående digitaliseringsprojekter. En væsentlig del af jobbet indebærer at opbygge og vedligeholde relationer med medlemskommunerne og omsætte vores strategi til konkrete projekter og resultater.

Derudover kommer du til at spille en afgørende rolle i at videreudvikle samarbejder og forretningsprocesser på tværs af medlemskommunerne.

Pejlemærker DIGIT: Digitaliseringsforeningen har netop besluttet strategiske pejlemærker for foreningen og det er din opgave at sikre de implementeres i nye og eksisterende projekter, programmer og mere uformelle fora drevet af DIGIT.

Om dig
For at lykkes i denne rolle er det særligt vigtigt, at du har erfaring med projektledelse, processtyring og ledelse på distancen. Du kommer til at varetage adskillige processer med mange interessenter, som kræver, at du systematisk og struktureret kan fastholde et godt overblik og sikre et solidt informationsflow til hele organisationen. Med mange interessenter og samarbejdspartnere er det helt centralt, at du besidder stærke relationskompetencer og en vis politisk tæft, særligt i serviceringen af foreningens direktion, bestyrelse og generalforsamling. Som sekretariatschef i en digitaliseringsforening er det naturligvis en fordel med en betydelig viden om, og interesse for, digitalisering og IT, men det er lige så centralt, at du har evnen til at omsætte DIGITs pejlemærker og generalforsamlingens beslutninger til konkrete handlinger.

Andet
I stillingen vil du formelt blive ansat i Slagelse Kommune dog med en særlig klausul om, at du arbejder for DIGIT.

Sekretariatet har kontor på Rådhuset i Slagelse Kommune. Du skal dog forvente at arbejde en ugentlig dag hos de øvrige medlemskommuner afhængig af de aktuelle projekter. Der er også mulighed for hjemmearbejde.

Arbejdstiden udgør i gennemsnit 37 timer ugentlig med fleksibel arbejdstilrettelæggelse.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst med mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.

Tiltrædelse
1. august 2025.

Ansøgningsfrist

  • 27. juni 2025

Hvis du vil vide mere
om stillingen så kontakt gerne
  • Jessie Lynggaard, Centerchef i Lejre kommune og medlem af DIGITs direktion, på telefon 21 34 72 34 eller
  • Henning T Strøkjær, Leder af It-afdelingen Guldborgssund, medlem af direktionen i DIGIT på telefon 25 18 19 05.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

DIGIT Sekretariat, Rådhuspladsen, 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5adf1791-8ade-44f3-855e-0a15b470bb9b

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet