BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en dygtig enkeltkæmper? Synes du at signaltjenesten lyder interessant? Og kunne du tænke dig nogle spændende og afvekslende hverdage, hvor du vil komme til at arbejde i kompagniets taktiske operationscenter?
Om os
Kommandosektionen er en del af Stabskompagniet ved I Panserinfanteribataljon/Gardehusarregimentet på Gardehusarkasernen i Slagelse. Ved kompagniet hersker en ærlig og direkte dialog mellem medarbejderne og ledere. Vi er stolte over at have en professionel enhed med et højt fagligt niveau, hvor vi hver dag stræber imod at fastholde vores position som hærens bedste stabskompagni.
Vi lægger vægt på, at vores medarbejdere trives, og hvor der til trods for det høje tempo i dagligdagen, er plads til den enkelte medarbejders personlige og faglige udvikling, herunder at man udstråler tilhørsforholdet til en professionel enhed samt er stolt af det.
Kompagniet var som de første i Hæren, en del af reaktionskampgruppe 2013-II. Kompagniet indgik i 2015 i reaktionskampgruppe 2015-I, som samtidig er en del af NATO beredskabsenhed(NRF).
Stabskompagniet indgik ligeledes i VJTF beredskabet i 2017, og senes NFP beredskab 2022 der blev aktiveret til Letland som resultat af Ruslands invasion af Ukraine.
Som ansat i Stabskompagniet kan du også forvente at deltage i internationale operationer. Kompagniet har været udsendt til ISAF 5 og 11, OIR 7, KFOR 43A og senest til Letland på NFP-1.
Om stillingen
Kompagniets kommandodeling er pt. organiseret med en kommandosektion, en forsyningssektion, samt en vedligeholdelsessektion. Du vil komme til at tilhøre Kommandosektionen som signalmand og kører for kompagniets chef eller næstkommanderende.
Din opgave når kompagniet er indsat vil være signalmand og kører. Samt støtte op om tjenesten i kompagniets taktiske operationscenter.
I det daglige til vil der være mange forskelige opgaver alt efter dine kompetencer. Dette indebærer en stor del af ”frihed under ansvar”, og det forventes at du kan planlægge ud i fremtiden samt arbejde struktureret.
Der vil tillige blive mulighed for at du kan videreudvikle dine infanterimæssige færdigheder, idet du ved siden af din primære funktion vil blive anvendt som uddannelsesstøtte for andre dele af kompagniet.
Om dig
Du skal som minimum være udnævnt til konstabel, og have forrettet tilfredsstillende tjeneste.
Det er en fordel, at du:
• har erfaring med stående styrke og gerne fra kamptropperne
• har erfaring med Harris 152 og HF radio
• har en udsendelse bag dig
• er omskolet til infanterigruppens våben
• har kørekort kategori B samt C / CE.
Du viser initiativ og tager selvstændigt fat på opgaverne og anvender din arbejdstid bedst muligt.
Du arbejder struktureret og går op i at levere et godt produkt med sans for kvalitet og service.
Du er en omstillingsparat person med godt humør.
Vi forventer, at du er villig til at forrette tjeneste ved Kommandosektionen i en årrække.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være Slagelse.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen er du meget velkommen til at kontakte chefen for Stabskompagniet, kaptajn Anders Bagger Nieburg på telefon 25 66 48 02 eller på mail GHR-1B-000A@MIL.DK, eller kompagnibefalingsmanden seniorsergent Freddy Hansen på telefon 41 38 52 32 eller på mail GHR-1B-001A@MIL.DK.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Susan Hadberg ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 75 eller på mail FPS-SHA@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfristen er 6. august 2023, men ansættelsessamtaler forventes gennemført løbende eller i umiddelbar forlængelse af fristens udløb.
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM GARDEHUSARREGIMENTET
Gardehusarregimentet er et moderne kamptropsregiment med enheder i både Slagelse og Rønne. På Gardehusarkasernen i Slagelse har regimentet I Panserinfanteribataljon, som består af fast personel i stående reaktionsstyrke, og V Uddannelsesbataljon, herunder Gardehusarregimentets Hesteskadron, som primært uddanner værnepligtige. På Almegårds Kaserne i Rønne har III Opklaringsbataljon, som indeholder både stående styrke og en uddannelsesenhed for værnepligtige, hjemme.
Hverdagen ved regimentet er i stor udstrækning styret af uddannelse og forberedelse til indsættelse både internationalt og nationalt samt at yde støtte til både enheder, enkeltpersoner og pårørende. For Gardehusarregimentet er det ligeledes en spændende og udfordrende opgave at eskortere og stille æreskommandoer for Hendes Majestæt Dronningen, når dette ønskes. Den beredne ceremoni-elle opgave løses primært af Hesteskadronen og dens 75 heste, men også personel ved de tre husarbataljoner har mulighed for at blive indsat i forbindelse i regimentets Hoftjeneste.
Husaren i dag står således over for en række spændende opgaver; både i form af national og international tjeneste, som kræver et højt uddannelsesniveau samt Hoftjeneste, som ligeledes stiller store krav til professionalisme, engagement og grundighed.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Antvorskov Kaserne, Charlottedal Alle 4, 4200 Slagelse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183894&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5853901