Signalmand til 1/I/GHR

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du selvstændig, ansvarsbevidst og motiveret for at indgå i en ambitiøs og slagkraftig panserinfanterideling, hvor faglighed, sammenhold og professionalisme er i højsædet?


Om os

1. Panserinfanterikompagni – i daglig tale omtalt 1/I/GHR – er et stående og professionelt infanterikompagni under I Panserinfanteribataljon, Gardehusarregimentet i Slagelse.
Kompagniet af tre kampdelinger udrustet med hver fire IKK CV9035DK samt en kommandodeling.

Kompagniet har været udsendt til ISAF hold 7 og 12, eFP hold 1 og 4 samt NFP hold 1med hjemkomst fra sidste mission i november 2022.

Kompagniet har siden sidste udsendelse bygget videre på den faglige viden og de erfaringer som udsprang af operative indsættelser i Afghanistan, Estland og Letland, og kompagniet lægger vægt på at fortsætte denne udvikling. Vi er professionelle, vægter høj faglighed og er stolte af at være en del af Danmarks bedste panserinfanterikompagni.

Kompagniet består både af rutineret personel, med flere missioner i bagagen, samt nyt tilgået personel, hvilket udgør et solidt fundament for den kommende uddannelse i de næste år.

Kompagniet lægger vægt på den enkelte soldats trivsel og søger at give plads til både personlig som faglig udvikling, herunder at man udstråler tilhørsforholdet til en professionel enhed samt er stolt af det.


Om stillingen

Du skal virke som signalmand i kompagniet enten ved en panserinfanterideling. Dine opgaver består i at støtte din nærmeste fører – delingsfører eller NK/DEL - i varetagelse af enhedens signalmæssige opgaver, støtte med vedligeholdelse af enhedens signalmateriel samt støtte uddannelsen af kolleger i brug af enhedens signalmateriel. Du skal under feltforhold kunne varetage signaltjenesten på kompagni- og bataljonsnet og kunne anvende signalprocedurer på både dansk og engelsk.

Du vil løbende blive kompetenceudviklet og modtage kurser der styrker dine kvalifikationer som signalmand – både fagligt og personligt.


Om dig

Du skal have følgende kvalifikationer:

• Være udnævnt konstabel, og have forrettet tilfredsstillende tjeneste.
• Kunne sikkerhedsgodkendes til fortroligt.
• Er i god fysisk form.

Du skal kunne godkendes jævnfør sundhedstriaden. Sundhedstriadens fire delementer er den personlige helbredsundersøgelse, tandeftersyn og Forsvarets Fysiske Basistest (TTP).

Det er ønskeligt, men ikke et ubetinget krav at du har følgende kvalifikationer:
• Kørekort B.
• Har taktisk sanitetstjeneste for enkeltmand.
• Signaluddannelse I og II.
• Omskolet til GV M/10.
• Omskolet til SPR, RDO152 og HF.
• Tidligere har været infanterist og er en god enkeltkæmper.
• Evt. udsendelseserfaring og erfaring fra SRS.

Du skal opfylde følgende indenfor fokus kompetencerne:

Faglighed:
• Du tager ansvar for dig selv og dine kammerater, du erkender at selv den yngste konstabel har et ledelsesansvars for sig selv og sine nærmeste kolleger.
• Du udviser holdning og selvdisciplin ved hele tiden at forsøge at gøre sig bedre inden for egen funktion samt søge viden og indsigt om naboens funktion for derved at skabe sig et helhedsbillede.
• Du støtter om nødvendigt andres indsats med henblik på, at opretholde et højt fagligt niveau i enheden.

Initiativ:
• Du er selvstændig og iværksætter derfor, af egen drift, de opgaver som opstår.
• Du kommer med forslag til din gruppefører/delingsfører for at optimere stillede opgaver.

Samarbejde:
• Du er villig og i stand til at samarbejde med andre for at få opgaven løst.
• Du erkender at dine gerninger og udtalelser har stor betydning for den enkelte, enheden og resten af forsvaret, og tilpasser dit arbejde herefter.
• Du er loyal overfor opgaven, dine kammerater og kompagniet.

Motivation:
• Du har en positiv tilgang til din funktion og en konstruktiv tilgang til løsning af opgaver.
• Du udviser en positiv og anerkende tilgang til andre og er med din energi og vilje med til og skabe et godt arbejdsklima for alle.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konsta-belelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Slagelse.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for 1. Panserinfanterikompagni, kaptajn Jakob Riis Vester på telefon 72 83 35 71 / 25 66 48 20 eller via mail på GHR-1B-100A@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Susan Hadberg ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 75 eller på mail FPS-SHA@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 6. august 2023 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingerne er til besættelse hurtigst muligt, dog kan der efter aftale ventes på den rette medarbejder.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM GARDEHUSARREGIMENTET
Gardehusarregimentet er et moderne kamptropsregiment med enheder i både Slagelse og Rønne. På Gardehusarkasernen i Slagelse har regimentet I Panserinfanteribataljon, som består af fast personel i stående reaktionsstyrke, og V Uddannelsesbataljon, herunder Gardehusarregimentets Hesteskadron, som primært uddanner værnepligtige. På Almegårds Kaserne i Rønne har III Opklaringsbataljon, som indeholder både stående styrke og en uddannelsesenhed for værnepligtige, hjemme.

Hverdagen ved regimentet er i stor udstrækning styret af uddannelse og forberedelse til indsættelse både internationalt og nationalt samt at yde støtte til både enheder, enkeltpersoner og pårørende. For Gardehusarregimentet er det ligeledes en spændende og udfordrende opgave at eskortere og stille æreskommandoer for Hendes Majestæt Dronningen, når dette ønskes. Den beredne ceremonielle opgave løses primært af Hesteskadronen og dens 75 heste, men også personel ved de tre husarbataljoner har mulighed for at blive indsat i forbindelse i regimentets Hoftjeneste.

Husaren i dag står således over for en række spændende opgaver; både i form af national og international tjeneste, som kræver et højt uddannelsesniveau samt Hoftjeneste, som ligeledes stiller store krav til professionalisme, engagement og grundighed.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Antvorskov Kaserne, Charlottedal Alle 4, 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184069&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5858185

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet