Skatteforvaltningen, Slagelse: Skarpe juridiske profiler med interesse for straffesager til Straffesagsenhed 7

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at behandle straffesager inden for alle fagområder i Skatteforvaltningen? Så er du muligvis vores nye kollega til Center for Straffesager – hvor vi lige nu søger til Straffesagsenhed 7 i Slagelse.

Dine arbejdsopgaver
Som sagsbehandler hos os får du en bred vifte af arbejdsopgaver, der blandt andet omfatter at:

  • vurdere straffesager
  • afholde møder med sigtede og rådgivere
  • skrive bødeforelæg og tiltalebegæringer til politiet
  • samarbejde med politi og anklagemyndigheden
  • samarbejde med andre enheder i Skatteforvaltningen
Din profil
Som jurist er du oplagt til stillingen som juridisk sagsbehandler. Vi søger også kolleger med anden uddannelsesmæssig baggrund som for eksempel skatterevisor, cand. merc. jur., cand. merc. aud. eller anden relevant baggrund, hvor du har tilegnet dig den nødvendige faglige indsigt.

Kendskab til strafferet er en fordel, men ikke en nødvendighed, da vi gerne lærer vores nye kollega op. Interessen for området er dog vigtig. Det er også et plus, hvis du har erfaring med sagsbehandling, ligesom det er en fordel, hvis du har kendskab til straffe-, skatte-, moms- og afgiftsret.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • har fokus på retssikkerhed
  • er resultatorienteret
  • ser fordelen i at samarbejde og har interesse og lyst til at videndele med dine kolleger
  • er i stand til at arbejde fleksibelt og selvstændigt
  • har regnskabskendskab eller talforståelse
  • er en stærk kommunikator både i skrift og tale - og udtrykker dig præcist, så dit budskab altid går klart igennem.
Om Center for Straffesager
Vi lægger stor vægt på retssikkerhed og høj faglighed. Vores fundament bygger på videndeling, samarbejde og et godt arbejdsmiljø. Vi har fokus på resultater og effektiv sagsbehandling, hvor dit bidrag spiller en vigtig rolle. Vi løser vores opgaver projektorienteret, og du vil indgå aktivt i teams med fokus på løbende sparring, din faglige udvikling og udfordrende arbejdsopgaver.

Center for Straffesager hører organisatorisk under fagområdet Jura i Skattestyrelsen.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send ansøgning, CV, eksamenspapirer og eventuelt yderligere materiale via linket ”Søg stillingen” senest torsdag den 7. september 2023.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 37 – 38.

Du kan forvente, at der vil indgå en case som led i ansættelsesproceduren. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer og straffeattest.

Tiltrædelse snarest muligt og senest den 1. november 2023.

​Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder for Straffesagsenhed 7 Julie Vedel Hejlesen på tlf. 72 37 21 60.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted bliver Ndr. Ringgade 70 C, 4200 Slagelse.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Slagelse, Ndr.Ringgade 70C, 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171574&DepartmentId=9408&MediaId=2872&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5893280

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet