Onsdag eftermiddag blev brandvæsen og politi kaldt ud til en brand i noget bevoksning på Holmstrupvej i Slagelse. Ilden blev hurtigt slukket, men vidner havde set en mand med en cigaret og en lighter på stedet.
Politiets efterforskning førte til anholdelsen af en 51-årig mand fra lokalområdet klokken 17.48. Manden blev sigtet for forsætlig brandstiftelse og afhørt på politistationen i Slagelse. Han blev løsladt igen klokken 20.16.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi