BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en plejecenterleder der vil være en aktiv medspiller i vores nye organisering på plejeboligområdet. Vores opgave i 2023 bliver at skabe et fælles plejeboligområde på tværs i kommunen, hvor vi sammen sætter den strategiske retning, omsætter politiske beslutninger og skaber et godt sted at være for borgere og kollegaer.
Smedegade Plejecenter ligger i Slagelse by. Plejecentret huser 64 plejeboliger, med både somatiske og skærmede pladser. Derudover varetager Smedegade plejecenter ydelser i 10 centernære boliger i forbindelse med plejecentret samt et daghjem for borgere med demens.
Der er to plejecenterledere på Smedegade, der fordeler ledelsesrollen imellem sig for ca. 65 fastansatte, hovedsageligt med social- og sundhedsfaglig uddannelse. Der er tilknyttet timelønnede tilkaldevikarer, elever samt studerende. Der er ansat ergoterapeut samt to centersygeplejersker på plejecentret, der varetager myndighedsfunktionen samt den komplekse sygepleje. Du vil arbejde tæt sammen med centerkoordinator i forhold til vagtplanlægning.
Dine opgaver bliver, at
- varetage personaleledelse i overensstemmelse med Slagelse kommunes ledelsesgrundlag, MED-aftale, personalepolitik samt gældende overenskomster på området
- ansvarlig for planlægning, opfølgning og ressourcefordeling således, at borgerne sikres kontinuitet og kvalitet i plejen
- ansvarlig for kompetenceudvikling
- ansvarlig for at opbygge et godt pårørende samarbejde mellem borgere, pårørende, ledelse og medarbejdere
- ansvarlig for at agere indenfor de tildelte økonomiske ressourcer, de vedtagne retningslinjer samt politiske målsætninger der er sat for plejecentrene
- være en aktiv samarbejdspartner og sparringspartner i ledergruppen og i Center for Sundhed og Ældre
- være med til at udvikle plejeboligområdet på tværs i Slagelse kommune
Vi forventer, at du
- har ledelseserfaring samt solidt kendskab til ældreområdet, og gerne plejeboligområdet
- har en sundhedsfaglig baggrund, gerne suppleret med lederuddannelse eller ønske om dette
- er anerkendende, motiverende og tillidsvækkende i relationen med samarbejdspartnere, kollegaer, medarbejdere, borgere og pårørende
- vil og kan arbejde med medledelse, inddragelse og have fokus på at opgaven løses af dem der er tættest på
- har erfaring og indsigt i økonomi og budget, samt administrativ og planlægningsmæssig kunnen
- har interesse i TRIO samarbejdet og sammen med kollegaer og medarbejder skaber et godt arbejdsmiljø
- kan skabe ejerskab og fastholde tiltag der igangsættes
- er optaget af samarbejde og netværk på tværs i organisation
Du kan forvente af os, at
- vi vil tage godt imod dig
- du vil få individuelt tilrettelagt introduktion
- du vil have gode hjælpsomme kollegaer
- vi giver dig frihed til din personlige ledelsesstil
- vi sammen skaber udvikling
Praktiske oplysninger
Stillingen er en fuldtidsstilling og besættes på overenskomstvilkår.
Løn efter overenskomst.
Du vil referere til virksomhedsleder for plejecentre.
Tiltrædelse 1. november 2023
Yderligere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, eller ønsker at få tilsendt en job- og funktionsbeskrivelse, er du velkommen til at kontakte
- plejecenterleder Maria Larsen på telefon 24 44 12 26 / mail malgh@slagelse.dk eller
- virksomhedsleder Christina Aaberg på telefon 29 27 37 82 / mail chraa@slagelse.dk
Ansøgningsfrist
- mandag den 18. september 2023 kl. 8.00.
Samtaler forventes afholdt i uge 38.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Slagelse Kommune, Smedegade 32C, 4200 Slagelse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1519&ERId=84471
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5895731