Slagelse søger nye frivillige

Profilbillede
dato

Headspace Slagelse er et gratis og anonymt rådgivningstilbud for børn og unge mellem 12-25 år, som har brug for nogen at tale med om de små eller store udfordringer, der fylder i deres hverdag.

I headspace er der ingen ventetider eller journaler, og alt foregår på de unges præmisser. De unge kommer hos os og fortæller om udfordringer med bl.a. familien, skolen, kæresten, om at være stresset eller angst – eller bare om det at være ung. 

Børn og unge kan aldrig gå forkert i headspace. Det kan vi tillade os at sige, fordi vi også brobygger til andre tilbud og muligheder, ligesom vi holder dem i hånden til lægen, studievejlederen mm., hvis den unge har brug for det. Vores rådgivningstilbud er frivilligbåret, hvorfor de unge vil møde en bred vifte af faglige og personlige kompetencer, som alle har tavshedspligt. Vores rådgivning er åben tirsdag-torsdag fra kl. 12-18, og der er ingen begrænsninger på antal samtaler for den unge.   

Vi holder til på Klingeberg 2, 2. sal, 4200 Slagelse (ca. 10 minutters gang fra Slagelse station), og de unge behøver ikke bo i Slagelse kommune for at få samtaler hos os. 

Du kan altid ringe på tlf. 25 97 43 44 i vores åbningstider eller finde mere information her og på facebook 

Hvis du som ung kunne tænke dig at få en snak med headspace, så har du mulighed for at booke en tid hos os. Du kan sende en sms til 1403, hvor du skal huske at starte beskeden med hs slagelse eller du kan ringe til os på 25 97 43 44, hvor vi booker tiden sammen med dig. 

Kilde: Redaktionen