Svømmerhallerne optages i Green Sport Facility og får diplom ved en ceremoni med brunch den 1. juni.
Green Sport Facility-ordningen belønner sportsanlæg, der tænker bæredygtigt og gør en ekstra indsats for at passe på miljøet og lokalområdet. Det er et miljømærke og en søster-ordning til Green Key, som findes på hoteller, og som om følger samme tankegang, principper og kontrolforanstaltninger.
Slagelse Kommunes svømmehaller har i 5 år arbejdet på at nedbringe energiforbruget og brugen af kemikalier. Det betyder en lang række forbedringer i svømmehallerne, som fx nye led-pærer, miljøvenlige rengøringsmidler og vandbesparende toiletter med svanemærket papir.
Samtidig sørger svømmehallerne også for, at brugerne, foreninger og samarbejdspartnere bidrager til at gøre svømmehallerne mere bæredygtige.
Brugerne af svømmehallerne gør allerede en indsats ved at benytte et anlæg med Green Sport Facility. Men mange kan også hjælpe fx ved at smide affald i skraldespanden, bruge mindre vand ved bad og toiletbesøg eller drikke mere vand fra hanen og mindre kildevand.
Diplomerne fra Green Sport Facility bliver overrakt ved en ceremoni, hvor repræsentanter fra Green Sport Facility vil overrække diplomer til repræsentanter fra svømmehallerne i Slagelse Kommune.
Alle interesserede er velkomne.
Datoen er den 1. juni 2022 kl. 10.00 i Cafeteriet i Korsør Svømmehal, hvor der også vil være brunch.