Stærk start i nye rammer: Ivalos Bryllup mærker stor interesse for sæsonens kjoler

Foto: Ivalos Bryllup.
dato

Efter flytningen til en mere synlig placering i Slagelse har Ivalos Bryllup oplevet en markant fremgang og stor interesse fra nye kunder. Med et voksende udvalg af brudekjoler, konfirmationskjoler og festkjoler er butikken klar til sommerens mange begivenheder.

Siden oktober har Ivalos Bryllup haft adresse i Slagelse, og flytningen har hurtigt vist sig at være en succes. Den mere synlige placering har gjort det lettere for kunder at opdage butikken, hvilket har resulteret i øget kundetilstrømning og en særdeles positiv modtagelse. Mange kunder giver udtryk for, at det er virkelig dejligt, at Slagelse har fået en rigtig kjoleforretning med godt udvalg.

Samtidig har butikken opbygget et stærkt ry blandt kunderne, hvilket afspejles i de mange topanmeldelser.

"Jeg er utrolig taknemmelig for den respons, vi har fået. Vi har næsten udelukkende 5-stjernede anmeldelser, og det skyldes især den nærværende og professionelle rådgivning, vi lægger stor vægt på," lyder det fra Pernille hos Ivalos Bryllup.

Klar til sommerens store begivenheder

Sommer er højsæson for festlige anledninger, og hos Ivalos Bryllup mærker man tydeligt efterspørgslen. Udover brudekjoler fylder både konfirmationskjoler, gallakjoler og øvrige festkjoler stadig mere i sortimentet.

Særligt konfirmationskjoler har tiltrukket mange kunder, og butikken oplever, at flere har fået øjnene op for, at et stort udvalg ikke nødvendigvis kræver en tur til København.

"Vi har haft rigtig mange inde og kigge på konfirmationskjoler, og det er tydeligt, at mange er glade for at kunne finde et stort udvalg lokalt," fortæller Ivalos Bryllup.

Samtidig står butikken foran en travl periode med gallafester, studenterfester, bryllupper og sommerens mange havefester, hvor behovet for den rette kjole er stort.

 

Inspiration og personlig tilpasning

Hos Ivalos Bryllup er det vigtigt, at hver kunde får en kjole, der passer perfekt. Derfor tilbydes der mulighed for tilpasninger via henvisning til en dygtig lokal skrædder, så den enkelte kan få det helt rigtige fit.

Butikken er desuden officiel Lilly-forhandler, hvilket giver adgang til et bredt udvalg af anerkendte designs og inspiration til både brude og festklædte gæster.

Med en stærk start i nye omgivelser, et voksende sortiment og fokus på personlig rådgivning står Ivalos Bryllup solidt placeret som et oplagt valg for alle, der søger den perfekte kjole til livets store og små begivenheder.

Ivalos Bryllup holder ferielukket fra d. 29. juni til og med d. 21. juli, og kunder opfordres derfor til at få købt deres kjole inden ferielukningen.

Kilde: Ivalos Bryllup
Ivalos Bryllup

casinotorvet 2, Slagelse

287153..
Se på kort

åbningstider

Mandag & Tirsdag: Lukket
Onsdag - Fredag: 12.00 - 18.00
Lørdag & Søndag: 10.00 - 14.00