Staff officer Training & Exercise branch (G7) Multinational Division North

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du have en spændende stilling, hvor du arbejder med øvelsesplanlægning på både kort og lang sigt for troppeenhedsniveauet i et multinationalt miljø? Multinational Division North (MND N) er et NATO hovedkvarter i dels Karup/Slagelse i Danmark samt Adazi i Letland. Du vil blive en del af Long Term Planning Team (G7) i fredstid og indgå i divisionens felthovedkvarter i Letland under krise og konflikt.

Om os

Multinational Division North (MND North) er et operativ divisionshovedkvarter med afskrækkelses- og forsvarsprofil i NATOs styrkestruktur med en permanent tilstedeværelse i Letland. I fredstid vil hovedkvarteret være beliggende i Riga, Letland og i Slagelse, Danmark.
MND North er en taktisk landmilitær føringskapacitet, der i fredstid kan gennemføre operativ planlægning og koordination af hærstyrker i Letland, samt en kapacitet, der i tilfælde af krise og konflikt kan føre landmilitære styrker inden for det fulde opgavespektrum.

MND N hovedopgaver er i fredstid at forestå uddannelse af danske, , lettiske og litauiske brigadehovedkvarterer. Divisionen skal desuden gennemføre den yderligere øvelsesvirksomhed, der sikrer landmilitære styrkers evne til at gennemføre taktiske aktiviteter, inkl. integration af enheder fra enhanced Forward Presence (eFP).
Endvidere skal divisionen kunne indhente og forestå den nødvendige rapportering til foresat NATO styrkestruktur og opretholde et situationsbillede i ansvarsområdet. Slutteligt skal divisionen støtte forsvarsplanlægning i ansvarsområdet.

Herudover bidrager MND North til udvikling af den danske, og lettiske hær inden for bl.a. studie- og udviklingsvirksomhed, doktrinområdet og specialer på troppeenhedsniveauet.

Om stillingen

Stillingen oprettes i MND N vestlige hovedkvarter i Slagelse, Danmark. Du vil indgå i G7 i fredstid i den daglige tjeneste, men have en anden designeringsfunktion i kriseopstillingen, afhængig af dine forudsætninger.
I fredstid er du en væsentlig spiller i at sikre divisionens langtidsplanlægning for øvelsesaktiviteter, samt herunder tilrettelægge og koordinere alle indledende detaljer forud for overdragelsen til en af Divisions to Exercise Planner Teams.

I fredstid indgår du i Long Term Planning Team, som er et dansk team bestående af i alt 3 medarbejdere. Teamet er over for chefen for MND N ansvarlig for langtidsøvelsesplanlægning, udvikling af Divisionens Training and Exercise Concept, koordinering af øvelsesaktivitet med multinationale enheder, gående fra Joint Force Commands (JFC) ned til nationale enheder spredt NATOs østlige flanke. Dette arbejde kræver gode koordinationsevner, stor gennemslagskraft og evnen til at tale til større forsamlinger på divisionens arbejdssprog; engelsk. Dertil kommer evnen til at have endog mange samtidige bolde i luften.

Som stabsofficer indgår du i divisionens felthovedkvarter i krise og krig. Den endelige designeringsfunktion afgøres bl.a. af dine forudsætninger, men hovedsageligt på baggrund af operative behov, idet felthovedkvarteret vil være på et kontinuerligt højt beredskab.
Der skal påregnes ca. tre til fire ugers øvelse om året samt yderligere fire - seks ugers anden aktivitet som ikke foregår i Adazi.

Afhængig af dig og dine personlige ambitioner, er der mulighed for forskellige tilbud for kompetenceudvikling, herunder mulighed for at læse eksempelvis Master i Militære Studier (MMS) eller en ækvivalerende civil master.
Tjenesten vil være mangfoldig og afvekslende. Den omfatter bl.a. operativ planlægning, deltagelse i stabens interne stabsrutinering, træning af brigader, deltagelse i konferencer, udvide- samt vedligeholde divisions netværk til andre NATO enheder, vedligeholdelse af metadata i NATO eMTEP, støtte til gennemførelse af øvelsesaktiviteter for både division, samt dens manøvreenheder og daglig drift. Du vil selv kunne påvirke mulighederne for fortsat kompetenceudvikling indenfor specialet, gennem uddannelser og kurser, men også ved eksterne og foresatte myndigheder.

Om dig

Du er kaptajn eller MJ M322 og har gennemført FØK eller lignende. Alternativet er du reserveofficer med den rette baggrund og profil, i så fald vil en ansættelsen bero på en individuel vurdering, stillingen vil derudover være tidsbegrænset til en 2 årige periode.
Du har operativ erfaring samt erfaring fra projektarbejde, planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af øvelser, herunder eventuelt også i henhold til BI-SC 75-003; NATO Collective Training & Exercise Directive.

Du er analytisk, selvstændig, struktureret og initiativrig, samt vant til at arbejde i et dynamisk miljø både nationalt og internationalt. Du er har gode samarbejdsevner, og forstår at indgå i et dynamisk team i et multinationalt miljø. Du mestre at holde mange bolde i luften, samt varetage alles interesse efter bedste formåen. Du kommunikerer sikkert, i skrift og tale, på både dansk og engelsk samt mestre at udarbejde beslutningsnotater der er visuelle, enkle og informative.
Det vil være en fordel hvis du tidligere har arbejdet i en operativ stab på troppeenhedsniveauet, og herigennem opnået kendskab til arbejdsgangene og omgangstonen i operative stabe.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Stillingen er til besættelse med fast tjenestested i Slagelse.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

KONTAKT OG ANSØGNING

Hvis du vil høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte MJ Johan Poulsen på MNDN-G7-04@FIIN.DK eller på mobil 40250805

Har du spørgsmål til løn- eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte til HR-konsulent Nur Arabaci Forsvarsministeriets Personalestyrelse på fps-oar@mil.dk

Ansøgningsfrist er 25. juni 2023.

Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 26.

Stillingen er til besættelse pr. 1. august 2023, eller snarest muligt derefter.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM MULTINATIONAL DIVISION NORTH
Multinational Division North (MND-N) er et operativ divisionshovedkvarter med afskrækkelses- og forsvarsprofil i NATOs styrkestruktur med en permanent tilstedeværelse i Letland. I fredstid vil hovedkvarteret være beliggende i Riga, Letland samt i Karup og Slagelse.
MND N er en taktisk landmilitær føringskapacitet, der i fredstid kan gennemføre operativ plan-lægning og koordination af alle hærstyrker i de baltiske lande, samt en kapacitet der i tilfælde af krise og konflikt kan føre landmilitære styrker inden for det fulde opgavespektrum med op til seks brigader, herunder 1-2 danske brigader, i operationsområdet indtil eksempelvis NATOs hurtige udrykningsstyrke og efterfølgende opfølgningsstyrker ankommer.
MND N hovedopgaver er i fredstid at forestå uddannelse af danske, estiske, lettiske og litauiske brigadehovedkvarterer med op til syv brigadestabe. Divisionen skal desuden gennemføre den yderligere øvelsesvirksomhed, der sikrer landmilitære styrkers evne til at gennemføre taktiske aktiviteter, inkl. integration af enheder fra enhanced Forward Presence (eFP). Endvidere skal divisionen kunne indhente og forestå den nødvendige rapportering til foresat NATO styr-kestruktur og opretholde et situationsbillede i ansvarsområdet. Slutteligt skal divisionen støtte forsvarsplanlægning i ansvarsområdet med henblik på at skabe en sammenhængende plan på tværs af landegrænser, der i højere grad tager højde for NATOs operative planlægning.
Herudover bidrager MND N til udvikling af den danske, estiske og lettiske hær inden for bl.a. studie- og udviklingsvirksomhed, doktrinområdet og specialer på troppeenhedsniveauet.


Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på forsvaret.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Antvorskov Kaserne, Charlottedal Alle 4, 4200 Slagelse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183791&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5851366

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet