Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Nyt fra Slagelse - onsdag den 20. maj

dato

Slagelse er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

SLAGELSE: To sigtet for vold

En 59-årig kvinde var tirsdag eftermiddag omkring klokken 17.00 på Casinotorvet i Slagelse, og har hørte hun larm og skrig fra nogle børn, der stod på stedet sammen med to kvinder. Hun konfronterede de to kvinder, men det resulterede i, at kvinderne skubbede og sparkede til hende, og den 59-årige kontaktede herefter politiet. Kort efter fik politiet kontakt til de to kvinder: En 35-årig og en 23-årig, begge fra Slagelse. De blev begge sigtet for vold.

 

VORDINGBORG: 42-årig fik beslaglagt bilen

Politiet standsede tirsdag klokken 17.45 en bilist på Sydmotorvejen ved Vordingborg. Det var en 42-årig mand fra Nakskov, som imidlertid ikke havde noget kørekort. Han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret, og da han flere gange tidligere var blevet sigtet for at køre uden kørekort, blev hans bil beslaglagt på stedet.

 

VORDINGBORG: To anholdt efter indbrud

Politiet blev tirsdag klokken 19.19 kaldt til Marienbergskolen på Parkvænget i Vordingborg, hvor et vidne havde hørt larm fra en rude, der blev smadret. Den pågældende kunne sendt en politipatrulje i retning af to mænd, der gik på et område ved Oringe. Her anholdt politiet en 21-årig og en 24-årig mand, begge fra Vordingborg, og de blev begge sigtet for indbrud. Den 24-årige ville i første omgang ikke oplyse navn og fødselsdag til politiet, og derfor blev han også sigtet for overtrædelse af retsplejeloven. De to anholdte blev afhørt på politistationen i Vordingborg og løsladt igen kort efter klokken 21.30.

 

FAXE: To varetægtsfængslet efter biltyveri

To mænd på henholdsvis 33 og 38 år blev tirsdag fremstillet i grundlovsforhør i retten i Næstved og efterfølgende varetægtsfængslet frem til den 10. juni. De blev begge anholdt mandag klokken 11.58 i en rapsmark uden for Store Heddinge og er sigtet for blandt andet biltyveri. Det skete, efter at politiet mandag morgen modtog en anmeldelse om, at der i løbet af natten var stjålet en Audi fra en landejendom nord for Faxe, og nu havde vidner set bilen på Stevns. I samarbejde med Midt- og Vestsjællands Politi blev Audien fundet klokken 11.10 på Hærvejen, og politihunde snusede sig frem til de to mænd, der trykkede sig i en mark et stykke væk. De to anholdte er også sigtet for indbrud og tyveri af en ATV og en påhængsvogn, og da den 38-årige havde en halskniv og otte gram amfetamin på sig ved anholdelsen, blev han også sigtet for overtrædelse af knivloven og lov om euforiserende stoffer.

 

 

 

INDBRUD

 

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Haslev Hermelinvej Hus Tirsdag kl. 08.00 – 15.00 Smykker og arvestykker
Holeby Errindlevvej Hus Tirsdag d. 12/5-20 kl. 15.00 – Mandag d. 18/5-20 kl. 18.00 Spiritus og 2 fjernsyn
Næstved Steen Blichers Vej Hus Tirsdag kl. 11.30 -14.15 Tablet, solbriller og kontanter
Slagelse Bildsøvej Hus Onsdag d. 20/5-20 kl. 05.50 Intet stjålet

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

 

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Dalmose Orebyvej Tirsdag kl. 11.21 – 12.21 ATK – bestilt færdselskontrol 0 - 50 km/t - -
Dianalund Holbergsvej Tirsdag kl. 13.54-19.31 ATK – bestilt færdselskontrol 1413 26 50 km/t 108 km/t Fem klip og en ubetinget frakendelse
Haslev Køgevej Tirsdag kl. 16.40 – 19.54 ATK 540 39 60 km/t 111 km/t 3 klip og 3 frakendelser
Nykøbing Falster Gaabensevej Tirsdag kl. 05.39 – 12.00 ATK 2717 13 60 km/t 80 km/t -
Rønnede Faxevej Tirsdag kl. 13.57 – 15.27 ATK 572 24 60 km/t 92 km/t 2 klip
Slagelse Skælskør Landevej Tirsdag kl. 09.51 – 10.51 ATK 175 1 50 km/t 61 km/t -
Slagelse Smedegade Tirsdag kl. 13.20 – 15.30 ATK 178 3 50 km/t 67 km/t -

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

 

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Nørre-Alslev - Tirsdag kl. 06.45 – 12.30 Målrettet kontrol af halmtransporter – 9 køretøjer standset, 5 sager fordelt på 3 sager vedrørende for lange halmtransporter, 2 sager vedrørende kørsel frem for fuld stop
Stege Klintevej Fredag kl. 11.11 – 12.20 Målrettet hastighedskontrol – Højeste målte hastighed 73 km/t, mod tilladt 50 km/t. 1 sag angående ej medbragt præmiekvittering.
Stubbekøbing Stubbekøbing by Tirsdag kl. 08.36 – 09.38 Målrettet cyklist-/knallertkontrol – 12 køretøjer standset, heraf 2 knallerter – Ingen sager

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi