Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Seneste nyt fra Slagelse - fredag den 27. november

Profilbillede
dato

Slagelse er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

KREDSEN: Kontrol af bordeller

Politiet var i går rundt på syv af politikredsens bordeller, for at kontrollere at der ikke foregik noget ulovligt. En del personer blev truffet og tjekket under kontrollerne, men alle steder var tingene i orden.

 

KETTINGE: På hurtig knallert uden papirer

Torsdag klokken 8.26 standsede politiet en hurtigtgående knallert på Fuglsangvej mellem Kettinge og Øster Toreby. Det var en 49-årig mand fra Nysted, og hans knallert blev målt til at kunne køre noget hurtigere end tilladt. Desuden var den hverken indregistreret eller forsikret, og det viste sig også, at den 49-årige ikke havde kørekort til knallert. Han blev sigtet for en stribe færdselslovsovertrædelser.

 

SLAGELSE: Varetægtsfængslet efter fund af narko

Politiet foretog torsdag formiddag en ransagning af en ejendom i Slagelse. Her fandt politibetjentene 150 gram kokain, 15 gram heroin og et kontant beløb. Beboeren – en 51-årig mand – blev anholdt klokken 15.00 og sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om salg af ulovlige stoffer. Han blev torsdag eftermiddag fremstillet i retten i grundlovsforhør og varetægtsfængslet frem til den 9. december.

 

DIANALUND: 10 sigtelser af civil patrulje

I går mellem klokken 18.08 og 20.04 var politiet i Dianalund med en forebyggende civil patrulje. Det resulterede i, at ni personer blev sigtet i forbindelse med utryghedsskabende knallertkørsel – to knallerter blev i den sammenhæng taget med til en nærmere undersøgelse. Desuden stødte den civile patrulje på tre unge, der stod på Sømosevej ved kælderen til biblioteket. Det viste sig, at den ene var i gang med at ryge en joint, og han havde også en klump hash i lommen. Det drejer sig om en 16-årig dreng fra byen, og han blev sigtet efter lov om euforiserende stoffer.

 

NÆSTVED: 29-årig sigtet for salg af narko

Politiet traf i går klokken 21.21 en 29-årig mand fra Næstved, da han kom gående ad Østre Ringvej i Næstved. Da betjentene råbte ham an og bad ham standse, stak han i stedet af. Og mens han løb, smed han flere ting fra sig, som senere viste sig at være klumper med hash. Der gik dog ikke længe, før den 29-årige var blevet løbet op af betjentene, man da han var blevet anholdt, ville han ikke fortælle, hvem han var. Derfor blev han sigtete efter retsplejeloven. Han blev også sigtet for salg af narko.

 

NÆSTVED: Bøde for at køre på ulovlig knallert

Politiet standsede torsdag klokken 23.35 en 16-årig dreng, der kørte på sin knallert på Indre Vordingborgvej. På rullefeltet viste det sig, at knallerten kunne køre noget hurtigere end tilladt, og derfor blev den 16-årige sigtet for at køre på en ulovlig knallert. Hans forældre er underrettet om sagen, og han kan nu vente en bøde på 1.500 kroner for overtrædelsen.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Korsør Højbjergparken Hus Torsdag kl. 23:29 PC
Sakskøbing Rykkerupvej Hus Torsdag d. 19/11 kl. 11:35 – Torsdag d. 26/11 kl. 11:15   Intet stjålet
Skælskør Højåsen Hus Torsdag kl. 18:50 - 21:30 Ure og smykker
Slagelse Jonslunden Hus Torsdag kl. 13:20 – 18:30 Intet stjålet

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det forgangne døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Dianalund Sømosevej Torsdag kl. 20:30 – 21:00 9 køretøjer standset og kontrolleret – Ingen sager.
Nysted Skansevej Torsdag klokken 8.20-9.10 Bestilt færdselskontrol: Syv køretøjer blev kontrolleret: En blev sigtet for kørsel uden førerret, manglende registrering og forsikring og for at køre på en ulovlig knallert
Nørre-Alslev Ukendt Torsdag kl. 07:30 – 10:30 5 kontrollerede køretøjer – 2 sager vedrørende for lange halmkøretøjer – 1 sag om brug af håndholdt mobiltelefon.
Slagelse Idagårdsvej Torsdag kl. 21:00 – 23:00 32 køretøjer blev standset og kontrolleret. 1 sigtet for at køre for hurtigt, hvilket udløste et klip samt 1 sigtelse for forkert lygteføring.
Sorø Kirkevej Torsdag kl. 19:50 – 20:30 4 køretøjer standset og kontrolleret: Ingen sager.
Vordingborg Ukendt Torsdag kl. 12:30 – 14:00 4 kontrollerede køretøjer – 1 sag om en ulovlig knallert – 1 sag vedrørende manglende forsikring – 1 sag vedrørende køretøj med ledforlygtepærer.

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Askeby Fanefjordsgade, Damme Torsdag klokken 15.52-17.22 ATK – bestilt færdselskontrol L62 2 50 km/t 60 km/t -
Karise Køgevej Torsdag kl. 18:37 – 21:40 ATK 98 15 50 km/t 80 km/t 3 klip
Slagelse Vestre Ringgade Torsdag kl. 07:44 – 12:00 ATK 1077 19 50 km/t 83 km/t 2 klip

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Næstved Ny Præstøvej Torsdag kl. 14:14 22-årig mand fra Nakskov Narkokørsel
Præstø Jungshovedvej Torsdag kl. 16:21 29-årig mand fra Præstø Narkokørsel

 

 

 

 

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Ninna Andersen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi