Ukrainske flygtninge kan blive indlogeret i sportshaller

Profilbillede
dato

Tre af kommunens sportshaller kan med kort varsel blive lukket og gjort klar til at modtage op til 300 flygtninge. Hvis behovet skulle opstå. Det er de tre haller UV-Hallen i Slagelse, Storebæltshallen i Korsør og Vemmelevhallen.

Slagelse Kommune har givet politiet tilsagn om, at de tre haller kan bruges som modtagefaciliteter og huse ukrainske flygtninge.

Tanken er altså, at de ukrainske flygtninge skal bo de første 24 timer i Danmark, hvorefter de bliver kørt videre til en af Udlændingestyrelsens modtagecentre.

Behovet er usikkert

Om der bliver behov for en, to eller alle tre haller er stadig usikkert og også om hvor længe. Hvis det sker, vil hallerne blive lukket med kort varsel og vil have en betydning for træning, turneringer, arrangementer m.m. som kan risikere at blive aflyst med meget kort varsel.

Det er årsagen til, at Slagelse Kommune allerede nu melder ud, at det kan være en risiko, og at folk viser forståelse for den meget specielle situation som foregår lige nu og at også Slagelse Kommune ønsker at bidrage.

Kilde: Redaktionen