Uno-X og 7-Eleven fejrer naboskab i Slagelse med tilbud på åbningsdag

Foto: Nu er Uno-X flyttet ind i Slagelse, hvor bilister kan se frem til Uno-X’ gule farve sammen med 7-Eleven. Det sker, da Uno-X har overtaget den tidligere Shell-station på Bjergbygade 47 i Slagelse. .
dato

I slutningen af 2022 blev det meldt ud, at Uno-X ville overtage 57 servicestationer efter Reitan Convenience Danmarks aftale med DCC (Shell) udløb. Nu er Uno-X flyttet ind i Slagelse, hvor bilister kan se frem til Uno-X’ gule farve sammen med 7-Eleven. Det sker, da Uno-X har overtaget den tidligere Shell-station på Bjergbygade 47 i Slagelse. 

Åbningen af den nye Uno-X station markeres med en åbningsdag torsdag den 6. juni hvor der mellem kl. 15-18 vil være en krones rabat på brændstof. Samtidig vil der være 50% på bilvask 14 dage frem, samt gratis kaffe i forbindelse med bilvask. 

Claus Gottlieb, markedsdirektør i Uno-X Mobility, er glad for den nye Uno-X station I Slagelse:

“Vores mission er at udvikle og fremme løsninger for fremtidens mobilitet. Og det gælder alle former for mobilitet. Det lever vi bedst op til ved at være tilgængelige så mange steder som muligt. For om det er på brændstof eller el, så tror jeg, at vi også i fremtiden er mange mennesker, der har brug for at komme på arbejde eller hjem til familien. Vores nye naboskab med 7-Eleven gør, at endnu flere danskere nu kan nyde, hvor nemt det er at tanke eller lade hos os, så de kan komme trygt og hurtigt videre.”

Eksisterende kunderelaterede ydelser består 
Uno-X bekræfter også, at vaskenøglen stadig kan bruges i vaskehallen, og at Shell Card Erhverv/Q8 Erhvervskort fortsat vil blive accepteret på stationen. På den måde sikres det, at eksisterende serviceydelser stadig kan benyttes og være tilgængelige for kunderne.

"Vi har set frem til at lancere partnerskabet med Uno-X og glæder os til at byde forhåbentlig rigtig mange glade kunder velkommen i vores butik. Vi kan mærke, at kunderne sætter pris på vores service, det store udvalg af drikkevarer, bageri og lækker mad, som er nem at tage med på farten. Vi håber, at det nye enkle brændstof-koncept vil gøre oplevelsen for vores kunder endnu bedre,” siger Jesper Østergaard, administrerende direktør i 7-Eleven Danmark, som er en del af Reitan Retail. 

Med udvidelsen af de 57 nye stationer udvider selskabet sit netværk fra 222 stationer til i alt 279 stationer. Dette betydelige skridt fremad positionerer Uno-X som landets næststørste stationskæde. Konverteringerne af de nye stationer blev påbegyndt i starten af januar 2024 og forventes afsluttet før sommeren.

Om Uno-X Mobility og 7-Eleven
Uno-X Mobility, en del af Reitan Retail og med snart 280 stationer, er et af Danmarks førende energiselskaber, som arbejder på at udvikle og fremme løsninger til fremtidens mobilitet.

7-Eleven-kunder kender det brede udvalg af kolde og varme drikke, og i 7-Eleven butikkerne vil der fortsat være friskbagt brød, sandwich og favoritter som hotdog med tre-hjertede dyrevelfærdspølser og frikadeller, som er nemt at tage med på farten. Sammen forener de to mærker kræfterne for at levere enestående kundeoplevelser.

Kilde: Uno-X Mobility og 7-Eleven
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.