Lørdag aften modtog politiet en anmeldelse om en mand på et hotel i Slagelse, der optrådte meget utryghedsskabende og udadreagerende, og som formodentlig var påvirket.
En 32-årig mand blev fundet på et af hotellets værelser, og han havde ingen planer om at forlade stedet frivilligt, selvom han ikke længere var ønsket som gæst.
Han slog ud efter en politibetjent og forsøgte at bide ham, men blev anholdt kl. 21.31. Manden blev sigtet for vold mod politiet, og efter en undersøgelse på Slagelse sygehus, blev han bragt til politistationen til afhøring.
Den 32-årige blev løsladt søndag morgen kl. 8.03.