BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Skynder du dig i køkkenet for at kokkerere lige så snart, du kommer hjem? Hvorfor kun lave det, du elsker, når du har fri? Måske kan din hobby blive din levevej.
ZBC søger pr. 1. oktober 2023, eller efter aftale, en gastronomelev med speciale i smørrebrød og catering, der brænder for at arbejde med fødevarer og ernæring med fokus på bæredygtighed og sundhed.
Med uddannelsen ”Gastronom med speciale i smørrebrød og catering” får du en alsidig uddannelse, der giver dig kompetencer til at arbejde både selvstændigt og i team.
Uddannelsen kombinerer teori og praksis, og du får grundlæggende viden om sundhed, ernæring og madlavning med mere. Hvis du har gennemført grundforløb 2 inden for retningen ”Gastronom”, tager uddannelsen 2 1/2 år. Du har også mulighed for at tage uddannelsen som mesterlære, så tager uddannelsen 3 år.
Du skal gennemføre uddannelsen i vores Food Hall i Slagelse. I din elevperiode bliver du blandt andet oplært i kolde, lune og varme retter, anretning af mødevogne, forplejning til større arrangementer samt indkøb og hygiejne.
Om dig
- Du har lyst til at arbejde med fødevarer, og du er interesseret i kulinariske madoplevelser.
- Du nyder at have daglige kreative udfordringer i løbet af din arbejdsdag.
- Du tager ansvar for din uddannelse.
- Du er mødestabil.
- Hvis du har erfaring fra branchen er det en fordel, men ikke et krav.
Vi forventer, at du kan vise, selvstændighed, samarbejdsevne og initiativ. Du er kvalitetsbevidst og fleksibel, og du har let til det gode humør og smilet – også når det går stærkt.
Vi tilbyder
En elevplads, hvor udfordringer og indflydelse på arbejdsopgaverne vokser i takt med dit engagement.
Vi tilbyder gode kolleger, der er klar til at lære fra sig og hjælpe dig med at lære i et uformelt arbejdsmiljø.
ZBC er en mangfoldig og alsidig arbejdsplads med mange forskellige typer af medarbejdere i alle aldre.
Ansættelse
Vi glæder os til at byde dig velkommen den 1. oktober 2023, eller efter aftale. Arbejdstiden er 37 timer om ugen.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO’s fællesoverenskomsten) og 3F.
Ansættelsesområdet er ZBC, og du vil som udgangspunkt have tjenestested på Bredahlsgade 1, 4200 Slagelse. Mødetid er typisk 6:30-14:00.
Som uddannelsesinstitution indhenter vi børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse som gastronomelev med speciale i smørrebrød og catering.
Ansøgning
Har ovenstående vakt din interesse, og har du lyst til at blive vores nye gastronomelev med speciale i smørrebrød og catering? Så klik på knappen "Søg jobbet" nederst i stillingsopslaget og upload ansøgning, CV samt relevant(e) eksamensbevis(er)/seneste karakterudskrift samt billede.
Der modtages alene ansøgninger via link/formular i stillingsopslaget.
Vi skal have din ansøgning senest den 14. september 2023. Ansøgninger modtages ikke efter ansøgningsfristens udløb.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 38, 2023.
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Ved ansættelse lægger vi alene vægt på kvalifikationer og kompetencer.
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:
Peter Svane, Leder af Food Hall i Ringsted, e-mail: psva@zbc.dk eller tlf.: 6013 1236.
Hvem er vi?
ZBC har over 6.000 årselever, cirka 1.000 ansatte, en omsætning på 710 millioner og adresser i 9 byer på Sjælland. Vi udbyder mere end 40 forskellige erhvervsuddannelser og har teknisk gymnasium og handelsgymnasium, ligesom vi tilbyder efter- og videreuddannelse inden for mange brancher. Derudover har vi mange faglige og sociale miljøer. Hos os er der fokus på den enkelte elev, men vi lægger også vægt på, at vores elever er en del af et stærkt fællesskab.
Selv om vi er en stor skole, er vores primære mission at bevare bredden i uddannelsestilbuddet og have en høj kvalitet i uddannelserne. Vores skole er også internationalt orienteret, så elever på alle uddannelser har mulighed for at komme i praktik i udlandet. Vi har samtidig fokus på, hvad ZBC’s arbejde betyder for vores samfund og ikke mindst for vores mange elever, kursister, samarbejdspartnere og virksomheder.
ZBC er UNESCO Verdensmålsskole
På ZBC uddanner vi til fremtiden, og vi er stolte over, at ZBC er UNESCO Verdensmålsskole. Med afsæt i et globalt netværk og med et stort fokus på at fremme bæredygtig udvikling globalt, nationalt og lokalt støtter vi vores elever og kursister i at blive reflekterende medborgere. Hver dag arbejder vi på forskelligvis med FN’s 17 verdensmål både i ZBC
ZBC
Vær med. Verden er til at forandre.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
ZBC, Selandia Park, 4100 Ringsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.innomate.com/InnomatePublicPagesMedarb/JobNotice.aspx?CompanyId=zbc&JobNoticeId=1047
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5890604